Hos norske Lars Skjennum er der en tid før reduceret jordbearbejdning.

Og der er en tid efter.

Tiden før kalder han for »det gamle regime«. Det var dengang, at jorden på de kuperede marker skyllede væk, når der kom meget regn.

– Jeg kunne jo se, at jeg var nødt til at gøre noget, fortæller han.

Det gjorde han. Han droppede ploven, og i dag ser tingene helt anderledes ud på bakkerne omkring gården i Maura.

– Sidste år fik vi 50 millimeter regn, lige da jeg havde sået. Det var ikke noget problem. Vi fik ikke engang jord på støvlerne, hvis vi gik i marken. Jorden forandrer sig hurtigt, når man lader den være i fred og ikke ødelægger den, fortæller han.

Opretholder udbytterne
Lars Skjennum er slagtekalveproducent og laver grovfoder på sine 43 hektar. Han tager slæt i tre år, inden den lægges om med byg eller havre til grønkorn med græsudlæg. Al græs og grønkorn presses i wrapballer.

Når han lægger om, nedvisner han marken efter der er taget 1. slæt. Først kører han øverligt og siden dybere med en Väderstad Carrier.

– Hvis jeg starter for dybt, får jeg problemer med store tørv, jeg kommer til at slæbe rundt med, fortæller han.

Selvom han er gået over til denne metode uden pløjning, taber han hverken udbytte eller får en dårligere kvalitet.

Overvejer direkte såning
En af de ting, der kan være en udfordring, er ukrudt i græsmarkerne. Der er kommet flere mælkebøtter og skræpper.

– Jeg jordbearbejder som regel i juni måned, og det virker som om, at det booster både skræpper og mælkebøtter, fortæller han.

Han vurderer, at direkte såning er vejen til færre ukrudtsproblemer.

– Det må være det optimale, siger han.

Det er en nabo, der sår for ham. Naboen har en Tume Nova såmaskine, der kan så direkte. Det er en finsk maskine.

– Når jeg finder løsningen på det, så mener jeg, at jeg har det mest optimale system, der er tilpasset mine forhold, siger han.

Langsigtet perspektiv
Selvom Lars Skjennum selvfølgelig skal sikre sig foder nok til dyrene, så er det ikke høje udbytter det enkelte år, der er vigtigst for ham.

– Det handler ikke om at få topudbytter det enkelte år, men om at kunne høste år efter år, siger han.

For eksempel kører han ikke i marken efter fjerde slæt i oktober, fordi der er stor risiko for at lave massive køre- og strukturskader i marken.

Lars Skjennum passer på sin jord. Derfor har han også indført faste kørespor i et otte-meters system.

– Jeg har mange overkørsler, fordi der skal skårlægges, rives og presses baller, og på et luftfoto kunne jeg se, hvor meget der blev kørt på kryds og tværs af marken. Det er slut nu, siger han.

Forberedt til fremtiden
Der er ikke mange grovfoderproducenter i Norge, der gør som Lars Skjennum.

Men efter en artikel om systemet i et fagblad fik han alligevel et par opkald fra kollegaer, der var interesserede i at høre, hvordan han gjorde.

– Der er ingen tvivl om, at reduceret jordbearbejdning kommer. Der er mange i steder i det østlige Norge, der er pløjeforbud, og i disse år ruller begrænsninger for pløjning ind over landet. Jeg er glad for, at jeg er forberedt og allerede i gang, siger han.

Om bedriften

• Beliggende i Maura, 60 kilometer nord for Oslo
• Slægtsgård i mere end 100 år
• Ejet af Lars Skjennum
• 43 hektar med græs og grønkorn
• Jorden har et højt lerindhold på mellem 25 og 40 procent
• Humusindholdet ligger på mellem 1 og 3 procent
• Produktion af 200 slagtekalve
  

Norsk mester i regnorm

Et synligt bevis på forandringerne i jorden er antallet af regnorm. Det er steget meget. Faktisk så meget, at Lars Skjennum præsterede at grave 43 regnorm op i et spadestik, der var 25 gange 25 centimeter. Det var så stort et antal, at han i 2021 blev kåret til Norgesmester i regnorm.