Farvel til Hanne Schønning

FRDK har desværre været nødt til at sige farvel til kommunikationsmedarbejder Hanne Schønning på grund af sygdom.
FRDK har været nødt til at sige farvel til Hanne Schønning - en højt værdsat medarbejder. (Foto: Sara Skytte)

Kommunikationsmedarbejder Hanne Schønning havde sidste arbejdsdag i FRDK 31/12 2023. Det er hverken med Hannes eller FRDKs gode vilje, at ansættelsen stopper. Årsagen er alvorlig sygdom.

Hanne Schønning har været ansat i FRDK i seks år. Hun har varetaget alt lige fra kontakt til medlemmer og PløjefriRådgivere, hun har været sekretær for bestyrelsen, haft det administrative og faglige ansvar for foreningens ugentlige nyhedsbrev, som hun også har udviklet og stået for i alle årene.

Det er derfor en ærgerlig formand for FRDK, Henrik Terp, der nu må sige farvel til en nøglemedarbejder.

– Hanne har haft afgørende betydning for, hvor FRDK er i dag, siger formanden.


FRDK er svær at sige farvel til
Hanne Schønning, der oprindeligt er uddannet jordbrugsteknolog, har en lang karriere indenfor landbruget bag sig. Både som konsulent hos SEGES, planteavlsrådgiver i LRØ/Velas og dels rådgiver og produktchef i grovvarebranchen.

Men det er alligevel de sidste seks år hos FRDK, der har betydet mest for hende.

– Det har været meget inspirerende at arbejde sammen med både bestyrelse, medlemmer og PløjefriRådgivere i FRDK, og det er virkelig svært at sige farvel til. Det er nogle helt specielle mennesker, og det sprudler med idéer. De har altid haft en helt særlig evne til at se positivt og konstruktivt på tingene. Der har for eksempel altid været en helt speciel god ånd og stemning til vores årlige generalforsamling og fagdag, siger hun.

FRDK har valgt at udlicitere de administrative opgaver, og tovholder og journalist Anne Kjærsgaard Krogh overtager det ugentlige nyhedsbrev, mens faglig medarbejder Annette Vibeke Vestergaard overtager PløjefriRådgiver-netværket.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.