Må vi komme og støvsuge jeres marker? Det lyder måske lidt skørt, men vi vil gerne have lov til at støvsuge insekter op fra nogle af jeres marker.
”Vi” er biologer fra Biologisk Institut og Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og vi er i gang med at undersøge den genetiske diversitet hos insektfaunaen i agerlandet – eksempelvis springhaler og løbebiller. Vi forventer at faunen i stærkt forstyrrede marker, dvs. pløjede har mindre genetisk variation end faunaen i marker, hvor faunaen får lov til at være nogenlunde i ro og fred. Vi ser konventionelt pløjede marker som de mest forstyrrede, og gamle permanente græsmarker eller overdrev som de mindst forstyrrede. Derimellem ligger jeres upløjede marker, og dem vil vi gerne have lov til at tage prøver fra.
Derudover vil vi gerne dække en stor variation i, hvad der er af naturområder omkring markerne, og vi vil gerne have enkelte marker med helt op til 75 eller 80 procent natur omkring, hvisi det er muligt – og vi vil gerne kunne dække alt imellem 0 og 80 procent. Naturområder kan i den her sammenhæng være skov, overdrev, permanent græs, eller juletræer – ja nærmest alt udenfor omdrift.
Send lige en e-mail til Seniorforsker Jørgen Axelsen på ”” eller en besked på tlf. 5170 2698 (sms eller ring), hvis vi må komme og støvsuge en eller flere af dine marker. På forhånd mange tak!