Efterafgrøder i majs har mange fordele udover at opfylde lovgivningen. Først og fremmest på lettere jorde, hvor majs sås uden pløjning blandt andet for at modvirke sandflugt og erosion.

Dernæst naturligvis det egentlige formål som er at opsamle kvælstof fra eftervirkning af de ofte ret store mængder husdyrgødning. Målet skal være, at efterafgrøden som minimum bidrager med de 27 kg N som påføres efterfølgende afgrøde. 

Græsefterafgrøde forbedrer struktur og humusdannelse
Gentagen majsdyrkning bidrager i sig selv ikke til nogen god jordstruktur. Majsen efterlader ikke meget organisk materiale, og derfor er en græseftergrøde en god foranstaltning til at forbedre struktur og humusdannelse i jorden.

Ikke mindst når der tænkes i retning af conservation agriculture og opbygning af kulstof.

Ukrudtsbekæmpelse før efterafgrødeetablering
Normalt sker etablering samtidig med en rensning. Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt skal være afsluttet inden radrensning og såning af efterafgrøden. Det er ofte for usikkert at forlade sig på, at rensning fuldt ud kan erstatte den sidste ukrudtssprøjtning.

Hvis der skal bekæmpes kvik og rodukrudt, skal der gå mindst 5 – 8 dage efter sprøjtning for at sikre den fulde effekt af den kemiske bekæmpelse. Hanespore og grøn skærmaks er meget varmeelskende planter og udgør en særlig udfordring, så i hvert enkelt tilfælde må der søges den optimale løsning. Skærmaks eller hanespore findes efterhånden på rigtig mange majsarealer, så vær opmærksom på den, da den ofte først spirer frem bedst som ukrudtsbekæmpelsen forventes afsluttet. 

Omhyggelig etablering er vigtig
I mange tilfælde er udsåning af græsefterafgrøden sket med radrenseren påmonteret såudstyr til bredsåning med efterharve/strigle. Desuden er rensning også med til at løsne jorden omkring majsplanterne, hvis jorden er blevet hård efter en kold og regnfuld periode. Det er også muligt med gødningsudstyr påmonteret at tildele den sidste mængde N i form af flydende gødning, forudsat naturligvis der er taget højde for dette i gødningsplanlægningen.

Husk, at efterafgrøden skal bestille noget. Derfor er omhyggelig etablering vigtig.

Karsten Nielsen

I praksis ses majs etableret i et noget rustikt såbed, hvilket kan give store udfordringer for såteknik til efterafgrødesåning. Også under disse forhold vil anvendelse af udstyr med radsåning efterfulgt af trykrulle give en mere sikker fremspiring. Alt for ofte ses det, at bredsåning med for dårlig effekt af striglen medfører alt for dårlig fremspiring og en uens efterafgrøde med manglende dækning.

Husk, at efterafgrøden skal bestille noget. Derfor er omhyggelig etablering vigtig.

Valg af arter og udsæds mængde

Mange års erfaring med efterafgrøder i majs, peger på alm. rajgræs af fodertype som den foretrukne type, og den type som er lettest at håndtere efterfølgende. Dernæst italiensk rajgræs og hundegræs som andre muligheder. Rajgræs af plænetypen og rødsvingel kan ikke anbefales som efterafgrøde i majs, primært på grund af for langsom udvikling og dermed dækning, dels også på grund af vanskeligheder med at slippe af med rødsvinglen igen.

Ved korrekt såteknik med rigtigt såudstyr gælder naturligvis de kendte forhold omkring spireprocent. God og sikker udsåning giver god fremspiring og dermed også mulighed for at spare 10 – 20 % på udsædsmængden.

Det er altid dit eget ansvar, at efterafgrøden opfylder efterafgrødekravene. Både MFO og andre efterafgrødekrav. Der skal være min 40 procent dækning senest d. 20. oktober, og en majsefterafgrøde skal altid ligge til 1. marts.

• Sildig alm rajgræs – fodertype diploid eller tetraploid, 8-10 kg/ha
• Italiensk rajgræs, 6-8 kg/ha diploid og 8-10 kg/ha ved tetraploid sort.
• Frøblanding, 10 kg/ha, 5 kg alm rajgræs + 5 kg ital. rajgræs (I tilfælde af sen såning anvendes større andel af ital. rajgræs, da den vokser hurtigere til)
• Hundegræs 6-8 kg/ha
• Blanding af alm rajgræs 6 kg + cikorie 0,5 kg/ha (ikke på kvæg-undtagelsesbrug)