Før 2004 var Simon Cowel, Southminster i Essex i England i en konstant ulig kamp mod sin meget stive lerjord med stål og diesel.

Men så lagde han om til reduceret jordbearbejdning, og i dag arbejder han ikke længere mod sin jord, men med sin jord.

Ejendommen har 150 hektar overvejende lerjord med 50-60 procent ler. Det svarer til en JB 9, og må betegnes som en meget svær lerjord.

Det, der i Danmark kaldes 24-timers jord, hvor man har et vindue til optimal etablering på 24 timer, er vinduet yderligere reduceret på de mest lerede jorder.

Magnesiumtallene er meget høje, hvilket giver udfordringer med en god jordstruktur. Klimaet ligner meget det danske med en årlig nedbørsmængde er knapt 600 millimeter, hvilket er cirka 150 millimeter mindre end gennemsnittet i Danmark.

Simon Cowel er tidligere mælkeproducent. Han sluttede med at passe køer for cirka 35 år siden. Nu udgør nogle rideheste ejendommens besætning.

Sund jord og sunde afgrøder
Med udbredelsen af No-till hos Simon Cowel, har han stor fokus på et sundt sædskifte og har haft mange forskellige afgrøder gennem tiden. Aktuelt dyrkes vinterhvede, vårhvede, vårbyg, vinterhestebønner og hør. Somme tider dyrkes der græs til frø og ærter.

Raps er han gået væk fra på grund af store udfordringer med rapsjordlopper. Hestebønner (og raps) sås med tandsåmaskinen med hver anden tand, så rækkeafstanden er 36 centimeter. Sådybden for hestebønnerne tilstræbes at være mellem 10 og 12 centimeter.

Han kan godt finde på at dyrke flerårshvede og oplever slet ikke de samme udfordringer med rodsygdomme, som dengang han pløjede.

Der dyrkes lucerne, som afsættes til nærliggende kvægbonde og bruges til egne heste. Der tages tre slæt gennem sæsonen, og det er den mest effektive bekæmpelse af agerrævehale. Græsurteblanding afgræsses af egne heste og af naboens får med gode tilskud og græsningsaftale. Så sædskiftet er i orden.

Humusindholdet er hævet til 7-8 procent
Fra han stoppede kampen mod jorden, er den gradvis blevet mere smuldrende, levende og tjenlig over tid.

Marker, som i udgangspunktet havde et lavt indhold af organisk materiale, har han fodret med kompost, snittet halm og lucerne og har formået at hæve jordens indhold af humus fra 3,5 til 4 procent til et sted mellem 7 og 8 procent. Han påpeger lucernens fantastiske rodvækst i dybden. Lucernen er at finde i flere marker og holdes i ave med herbicider som Starane og glyphosat.

Hvad regnorme kan fortælle
Simon har fulgt nøje med i udviklingen af regnorme og deres gavnlige effekter for jorden. En sjov betragtning var, at for år tilbage ryddede regnormene al halmen efter kornafgrøderne i perioden fra høst til foråret.

Men med indførslen af kompost, sundt sædskifte og grønne marker hele året har regnormene ikke længere har så stor præference for den tungtomsættelige halm.

De er ikke blevet færre, men de har i stigende grad fundet andre fødekilder, hvilket giver Simon mulighed for afsætning af halm i tider med gode priser. Så når der ikke længere spises op inden forår, kan mere organisk materiale fraføres markerne.

Mindre tidsforbrug
Skiftet fra pløjning til reduceret jordbearbejdning har betydet, at han kan passe jorden selv, med lidt hjælp fra sin søn.

Som såbedstilberedning brydes jordoverfladen ganske øverligt ved harvning- eller nærmest strigling. Hvis føret er vådt, såes med en 3-meters luftassisteret tandsåmaskine, er det tørt, er det den gamle 3-meters Moore skiveskærssåmaskine som er i brug. Som oftest tromles arealerne efter såning.

Erfaringsmæssigt giver det den bedste kernedækning og dermed fremspiring.

Fokus på input
Langt færre omkostninger til etablering er ikke det eneste sted, der er fokus på at minimere omkostningerne.

Simon Cowel bruger ingen vækstreguleringsmidler, og gennem tiden har han eksperimenteret en del med tilførsel af kvælstof som bladgødskning.

10 kilo kvælstof i bladgødskning giver samme kvælstofeffekt som 30 kilo i pelleteret gødning.