Artikelforfatter

Efterafgrøderne i majs kan betale indsatsen tilbage med rette strategi

Det øgede fokus på efterafgrøder, lovpligtige såvel som frivillige, skærper kravene til etableringen. Derfor er det vigtigt at få lagt den rette strategi allerede fra foråret og få etableret efterafgrøderne til tiden, så de også har mulighed for at betale tilbage! Får du efterafgrøderne til at lykkes, får du til gengæld også fuld valuta på jordstruktur og jordens sundhed.
Efterafgrøder i majs
Her ses en veletableret efterafgrøde

Der findes efterhånden mange forskellige erfaringer og redskaber til at så efterafgrøder i majsen. Nogle har gode erfaringer med at bruge en ældre gødningsspreder med luftassisteret spredeudstyr på en bom, andre bruger en ældre såmaskine med slæbeskær, mens andre igen sværger til at bruge strigle eller radrenser med såudstyr på.

Når såmetoden skal vælges, så vær kritisk. En spredeanordning, hvor frøene bare blæses ud på jorden og ikke kommer i kontakt med jorden, opnår i de fleste tilfælde højest en spireprocent på cirka 25 procent.

Sår du derimod med en strigle eller radrenser, hvor frøene kommer i kontakt med jorden, så er du langt bedre stillet. Den bedste såmetode er dog, hvor frøene efter placering trykkes let med et hjul, så frøene opnår god kontakt med jorden.

Der er dog det minus, at en fuld effekt af radrensningen, i forhold til ukrudtsbekæmpelse, er betinget af at ukrudtet ligger urørt jorden og tørrer ud bagefter. Derfor er du nødt til at vælge om hovedfokus med radrenseren er bekæmpelse af ukrudt eller etablering af efterafgrøder.

Såtidspunkt og udsædsmængder
Som beskrevet i starten af afsnittet, så er det vigtigt at få efterafgrøden godt fra start.
Ud over at få etableret dem godt, så betyder det også, at efterafgrøderne skal have fået godt fat inden majsen lukker rækkerne, dvs. i begyndelsen af juli under normale forhold.

Oversigt: Arter til efterafgrøder i majs

  • Alm. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 5-6 blade, fordi den forholdsvis hurtigt vokser til. Tidlige og/eller tetraploide sorter vokser hurtigere til end sildige og/eller diploide sorter. Omvendt har tetraploide sorter større frø, så der kun sås godt halv så mange frø pr. kg frø. Derfor skal du huske at tilpasse udsædsmængden.
  • En blanding af alm. rajgræs og cikorie egner sig til såning, når majsen har 5-6 blade. Cikorie har en stor spirevillighed og tåler skygge. Den udvikler en dybtgående pælerod, som kan samle kvælstof op i større dybde end alm. rajgræs. Da den har små frø, skal den radsås med dybdestyring.
  • Ital. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 8-9 blade, da den vokser hurtigt til. Diploide sorter er mest aktuelle, da der er knapt dobbelt så mange frø pr. kg som i tetraploide sorter.
  • Hundegræs kan sås, når majsen har 4-6 blade. Hundegræs starter forholdsvis langsomt, men kan vokse kraftigt sidst i vækstperioden, fordi den tåler skygge.
  • Strandsvingel af fodertypen egner sig kun til tidlig såning, når majsen har 3-4 blade, fordi den vokser langsomt i hele vækstperioden.
  • Strandsvingel af en sildig plænetype kan sås samtidig med majsen – enten lige før eller lige efter. Metoden egner sig kun på arealer med en god kvælstofforsyning, hvor der ikke er behov for at bekæmpe græsukrudt og som kan vandes.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.