Efterafgrøder bidrager positivt i roesædskiftet

Roeavler Christian Wibholm, Stubbekøbing på Falster, har altid efterafgrøder før sine roer. De sikrer næringsstofferne og skal være med til at øge humusindholdet i jorden.
Christian Wibholm
Christian Wibholm, Falster, byder indenfor til efterafgrødedemo med fokus på roesædskifte.

Når der sås roer hos planteavler og CA-landmand Christian Wibholm, Liselund på Falster, har der altid været efterafgrøder først.

– Uanset om det er for at opfylde kravene om de lovpligtige efterafgrøder eller ej, så sår jeg efterafgrøder før roer, siger han.

En af fordelene er, at han kan køre gylle ud på marken i forbindelse med etablering af efterafgrøderne, så det bliver gjort på et tidspunkt på året, hvor gyllevognen laver mindst skade i marken.

– Og så er fordelen jo, at efterafgrøden optager næringsstofferne og afgiver dem til næste afgrøde, og når det i det her tilfælde er roer, der har en enorm lang vækstsæson, så er der stor chance for, at alle næringsstoffer bliver optaget, siger han.


Nematode-hæmmende sorter
Christian Wibholm, der i år er vært for en efterafgrødedemo med FRDKs fire signatur-blandinger, plejer selv at så en 90-10-blanding bestående af 90 procent olieræddike og 10 procent honningurt. Det har han i år sået på 100 hektar.

Han vælger altid en olieræddikesort, der er sanerende overfor roecyste-nematoder.


Opbygning af humusindholdet i jorden
Christian Wibholm har dyrket sin jord efter principperne i conservation agriculture i en årrække, og selvom en af grundstenene i systemet er, at man snitter halmen og lader den blive tilbage i marken, så vil han ofte gerne bjerge halmen.

Især fra hvedemarkerne, hvor der ofte er en enorm halmmængde, som kan give udfordringer for næste afgrøde. Både ved såning og fremspiring.

– Når jeg fjerner halmen, så fungerer efterafgrøden som kompensation for det, så jeg sikrer, at humusindholdet i jorden bliver bygget op, siger landmanden, der i gang med en række målinger for at vurdere, hvordan udviklingen i humus- og kulstofindholdet i jorden er.


Roer kræver såbed
Selvom Christian Wibholm er tilhænger af minimal jordbearbejdning, så er det nødvendigt at jordbearbejde forud for roer.

Derfor bliver efterafgrøderne brakpudset og harvet i 15-17 centimeters dybde den 20. oktober.

– Så er jorden klar til roesåning om foråret. Forårspløjning er udelukket, da vi sjældent kan lave et godt såbed på den tunge, svære jord, vi har, siger han.

Hvis der er meget ukrudt og græs i bunden af efterafgrøden, behandler han med round up i efteråret.

– Hvis der er nogle rødder fra græsukrudt, der er helt filtret sammen, så kan det drille ved roesåningen, hvor jeg gerne vil have et harvet såbed med et løst muldlag uden klumper og totter, fortæller han.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.