Det bedste tiltag for naturen er plads

Det bedste, landmanden kan gøre for markvildt og fugle på sin ejendom, er at give det plads. Det kan blandt andet være ved at lave små biotoper.
Læhegn natur
Bedre plads er lig med bedre forhold for vildtet. Og ifølge chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, der er chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug hos Danmarks Jægerforbund, er det faktisk det bedste, man kan gøre for vildtet på sin ejendom.

Grunden til at nogle arter har været i tilbagegang, herunder blandt andet agerhøne og hare, er, at der ikke længere er plads til dem i det intensivt drevne landbrug.

– Man har gennem tiden fjernet mange markskel, markveje og levende hegn. Sammen med den stigende effektivitet og intensiverede landbrugsdrift betyder det, at vildtet ikke længere har så gode muligheder for at finde føde og skjul. Og dermed også er langt mere udsatte for prædation i nutidens landbrugsland, fortæller Jakob Bergmann Nielsen, der er chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug hos Danmarks Jægerforbund.

Hans råd er derfor at skabe småbiotoper til vildtet, hvor det kan finde føde og skjul. Det kan være udtagning af arealer som kiler og ukurante arealer samt etablering af læhegn, vildtstriber og brakarealer.

– Man kan lave mange tiltag og samtidig bevare både tilskud og status som landbrugsjord, siger chefkonsulenten.

Hvis læhegn og beplantning er blevet for høje, er det også en fordel af få det beskåret, så det kan skyde fra bunden og igen gavne vildtet.


Dyrkningssystemet kan give et godt fødegrundlag

Udover skjul skal der være masser af føde til rådighed. En vibeunge skal for eksempel have masser af proteinrig føde til rådighed lige i nærheden af reden.

Skal den løbe langt for at finde føde, risikerer den at dø på den lange rejse. Enten af udmattelse eller fordi den bliver taget af et rovdyr.

Derfor skal der være rigeligt med for eksempel biller, insekter og orme tilgængelige for ungerne. Og det er der i høj grad i de pløjefri systemer.

– Samtidig er det en fordel, at man ikke jordbehandler ret meget med harver, strigler og plov, fordi det også kan slå en del af markvildtet ihjel, siger Jakob Bergmann Nielsen.


Lad stub og efterafgrøder stå

Jakob Bergmann Nielsen understreger, at det er en rigtig god ide at lade stub og efterafgrøder stå urørt hen over vinteren og først nedvisne det om foråret.

– Så bevarer man et levested hen over vinteren, hvor der er mulighed for fødesøgning og dækning på marken, siger han.


Vildtstriber er effektive

Landmanden kan også med fordel anlægge vildtstriber langs biotoper og læhegn. Og han behøver faktisk ikke gøre meget mere end bare at lade det være i fred.

– Det er ikke nødvendigt at så vildtblandinger, for ofte er de planter, der spirer frem af sig selv, god føde til både vildt, fugle og bier, fortæller han.

Han opfodrer desuden til, at man er varsom med at pløje striberne op.

– Tag kun halvdelen eller en tredjedel ad gangen, ellers fjerner man hele det levested, man har skabt, siger han.

Rigeligt med føde og skjulesteder er afgørende for markvildt og fugle. Her er Jakob Bergmann Nielsen på besøg hos landmand Michael Bundgaard på Klitgaard Agro, der dyrker størstedelen af sin jord efter CA-principperne. Og det giver regnorm og insekter i rigelige mængder på dyrkningsfladen, hvor der også er gode muligheder for skjul.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.