Brdr. Toft overtager importen af Novag

Brdr. Toft Maskinforretning A/S og Nordic Agro Import har indgået et nyt samarbejde, så det fremover er Brdr. Toft, der er importor af Nordic Agro Imports produktprogram, herunder den direkte såmaskine Novag.
Karsten Sørensen, direktør i Brdr. Toft (tv) og Peter Porse (th), direktør i Nordisk Agri Import har indgået samarbejde omkring importen af blandt andet den direkte såmaskine Novag.

Nordisk Agro Import overdrager importen af Novag, Hatzenbichler, K Wallner, Harrington Seed Destructor og Ullmanna til Brdr Toft Maskinforretning A/S.

Direkte i Nordisk Agro Import træder ind som sælger i forretningen med henblik på, på sigt at blive medejer af Brdr. Toft.

– Det giver ro til at sælge, og det giver muskler til være med der, hvor det sker, og ikke mindst sikrer det en kvalificeret service og support” siger Peter Porse.


Nye produkter er en gevinst
Hos Brdr. Toft glæder direktør Karsten Sørensen sig til det nye samarbejde.

– Vi kender Peter fra sit tidligere virke i vores reservedelsafdeling og har set, hvilken energi han har lagt for dagen med introduktionen af nye maskiner i eget regi. Det er en gevinst for os både at få nye produkter ind i virksomheden, og samtidig energiske salgskræfter, hvilket uundgåeligt vil have positiv indflydelse på virksomhedens samlede aktiviteter, siger han.

Udover de nævnte mærker forhandler Brdr Toft Maskinforretning også traktorer fra Deutz-Fahr, full-line Kubota dvs. traktorer, minilæssere og landbrugsmaskiner produceret af Kverneland Group, sneglevogne fra GrainSaver og flere andre.

Torsdag den 22. februar holder Brdr. Toft sit årlige åbent hus og udover fadøl og biksemad vil der naturligvis være maskiner fra øverste hylde, blandt andet af de ovennævnte produkter, og hele det 15 mand store team hos Brdr. Toft glæder sig til at byde velkommen.

  • Tid: 22. februar kl. 10-21
  • Sted: Norgesvej 7, 8450 Hammel
Både Novag og Peter Porse er flyttet over til Brdr. Toft, som er forhandler af blandt andet Kubota, der er spændt for her.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.