Hen over sommeren har Hans Jørgensen, Egerisgaard sydøst for Videbæk kunnet se ud på en blomstrende brakmark fra vinduerne i stuehuset. Det er en ny situation i år, for tidligere har der været korn, raps eller kartofler.

– Det er de nye regler om braklægning, der trådte i kraft i 2023, for at opnå den fulde hektarstøtte, der har tvunget mig til at tænke anderledes, siger han.

Hans fandt de trælse, våde, besværlige og små hjørner og marker velegnede til at opfylde formålet. Kravet er at der mindst skal udlægges fire procent af arealet som uproduktiv, men Hans Jørgensen fandt syv procent, som, han vurderede, var urentabel at dyrke.

– Selv uden en præcis udregning har jeg klart en klart bedre bundlinje ved at braklægge de dårligste hjørner, siger han.

En fryd for øjet og insekterne
Han er derfor nu meget positiv over at kunne bruge arealerne til gavn for biodiversiteten.

– Jeg nyder at se på blomstrende planter i stedet for udtørrede vårbygmarker, som ville have været tilfældet i år uden for stuehuset, fortæller han.  

Først var det honningurt, der blomstrede, siden solsikke og nu er det rød- og blodkløver, der blomstrer. Alt sammen til gavn for insekterne.

Gavner dyrkningspotentialet
Et besøg i markerne nu viser en meget stor mængde plantemateriale, som giver næring til megen biodiversitet, der bruger planterester som føde.

Desuden giver plantemassen en stor forbedring af dyrkningspotentialet ved eventuel senere inddragelse i dyrkningen igen.

Det er en to-årig blomsterbrakblanding fra ShopFRDK, der er udsået i foråret 2023, og denne blanding er beregnet til at ligge urørt i 2024.

Om den skal eller bør afpudses i 2024 afhænger af de aktuelle regler for 2024 og udviklingen i marken.

Der er sikkert andre, der har små trekanter, hjørner, våde eller tørre pletter, der kan udlægges med blomsterbrak. Derved gavnes biodiversiteten, reglerne om uproduktive arealer efterleves, og markdriften forenkles.