Biostimulanter og ny teknologi mødes til Agrovidagen

Der er især fokus på biostimulanter og nu teknologi, når Agrovi traditionen tro indbyder til markdag på Knudstrupgaard hos Søren Ilsøe.
Agrovidagen
Agrovidagen afholdes i år den 21. juni, og det sker som sædvanligt hos Søren Ilsøe på Knudstrupgaard.

Agrovi gentager succesen igen i år, og afholder Agrovidagen på Knudstrupgård. Det sker den 21. juni fra klokken 08.30 til 16.00 på Hylstrupvej 2, 4173 Fjenneslev.

For mere information og billetter – klik her

Det endelige program er nu færdigt, og det er spækket med spændende oplæg og faglige indspark fra forsøg i marken.

I år er der særlig fokus på det nye fænomen biostimulanter og på bladgødskning af vårbyg.


Biostimulanter og bladgødskning
Syngenta fortæller om deres biostimulanter og sætter fokus på, hvad det virker, og hvad der ikke virker.

Der er markforsøg med biostimulanten VIXERAN fra Syngenta og biostimulanten fra AminoA i både vårbyg og hvede, der skulle kunne reducere forbruget af svampemidler.

FlexFertilizer fortæller om bladgødskning, og hvordan man undgår blandt andet svidninger og ubehagelige overraskelser med udfældning i tanken.

Ny teknologi

Der vil også være mulighed for at opleve noget af det nyeste teknologi. Blandt andet fra FarmBackup, der viser deres bud på, hvordan man smartest logger arbejdet i marken og på vejen?

Derudover vil der være demonstration af drone og spotsprøjtning.

I marken er der desuden spændende markforsøg med sortsforsøg fra DEKALB og companion crops i raps.

Det vil også være muligt at møde en række spændende aktører i standområdet. Herunder Bio Energy LT, Syngenta Biodiversitet, Agrovi Business og selvfølgelig FRDK.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.