Rigtig mange marker var i år angrebet af majsøjeplet i det sønderjyske. Også i svær grad.

Men ikke majsmarkerne hos mælkeproducent Torben Kragh, Stortoft i Henne nord for Varde.

Han har 500 malkekøer og driver i alt 865 hektar hvoraf 265 hektar er med majs.

Hans majs er ellers i risikogruppen, for han dyrker både majs efter majs og kører pløjefrit. Mange af naboerne kører også et ensidigt sædskifte med majs, og det øger smittetrykket.

Det, han har gjort anderledes end naboerne i år, er, at han kørte med sin nye Dalbo kædeharve i foråret, før han såede majs.

Fjerner smittet materiale
Sygdommen ligger i planteresterne, der efterlades på jordoverfladen og smitter de nye planter derfra i juli og august. Smitten kan også transporteres gennem luft og vand. Det er en sekundær spredning, der sker primært i september.

Dalbo kædeharven har den egenskab, at den får findelt de planterester, der er tilbage.  Torben Kragh fik nedfældet gylle med sortjordsnedfælder efter kædeharven, og derefter kørte han med sin Horsch Terrano dybdeharve.

– Når materialet er findelt, ligger der ikke så meget materiale tilbage på overfladen, og når man også laver en harvning bagefter, får man også nedmuldet materialet, siger fagchef og FRDK PløjefriRådgiver Niels Gylsen Buch, Vestjysk.

Han understreger, at han selvfølgelig kun har observationer at bygge teorien på.

– Men kørslen med kædeharven er den forskel, jeg kan få øje på i forhold til andre pløjefrit etablerede majsmarker, siger rådgiveren.

Sygdommen er tilbage for fulde gardiner
Majsøjeplet er vendt tilbage i det kvæg- og majstætte sydvestjyske område i år.

– Vi har ellers ikke set det siden tørken i 2018, men den våde og forholdsvis varme sommer har givet majsen optimale betingelser, så den er tilbage for fulde gardiner, siger Niels Gylsen Buch, Vestjysk.

Dårlig foderkvalitet
Svampen får de store majsblade til at visne, og det går ud over foderkvaliteten. Majsøjeplets storebror majsbladplet har samme negative indflydelse på planterne og kan gøre endnu større skade.

Planterne visner simpelthen frem mod høsttidspunktet.

– Svampesygdommene i majs ødelægger cellevæggene i planten, og det fører til en ringere foderværdi, og det gør foderet mindre stabilt, forklarer Niels Buch.

Stortoft Holstein

• Beliggende i Henne nord for Varde
• Ejes af Torben Kragh
• Købt i fri handel i 1988
• 500 køer
• Driver 865 hektar med majs, græs, roer, vårbyg, helsæd, bestøverbrak, brak, ekstensiv græs med slæt
• Cirka halvdelen af jorden er ejet
• Udvidet fra 30 køer og 30 hektar
• 2 x 24 side-by-side malkestald
• 12 ansatte
• Udfører alt markarbejde selv inklusiv snitning, gyllekørsel og mejetærskning. Det eneste, der ikke udføres selv, er roesåning og -optagning
• Avls- og udstillingsbesætning