300 gæster fejrede FRDKs 25 års jubilæum

Der var omkring 300 deltagere, da FRDK fejrede 25 års jubilæum på Fyn.
Besøgende strømmede til for at fejre FRDKs jubilæum.

Der var godt fyldt både på parkeringspladser, i marken, ved foredrag og ikke mindst ved pølsevognen, da FRDK havde inviteret til det store jubilæumsevent i anledning af det 25 års jubilæum.

– Ud fra det, vi kunne tælle, vil jeg vurdere, at der har været omkring 300 deltagere, siger formand Henrik Terp.

Der var stor interesse for såvel markvandringer som foredrag, hvor der var stuvende fyldt. Derudover kunne gæsterne slukke tørst og stille sulten hos LandboUngdom, der grillede pølser og serverede drikkevarer.

Pølsebrødene kom fra medlem Jens Erik Pust, der i sin CA-jord havde dyrket Goldritter-hveden, som pølsebrødene blev bagt på.

Sidst men ikke mindst kunne gæsterne se en masse flotte såmaskiner og harver og få sig en god snak med maskinkonsulenterne om de flotte maskiner.

Markvandringerne var populære
Men det var foredragene også. Her er der flere end 80 tilhørere, da Annette Vibeke Vestergaard fortalte om regenerativt landbrug.
FRDKs gode sponsorer bakkede også op om jubilæet og udstillede både såmaskiner og harver.
Reda Visinskyte fra Bioenergy overrækker jubilæumsgave til formand Henrik Terp
Pølsebrødene var bagt på Goldritter-hvede, der er dyrket hos FRDK-medlem og CA-landmand Jens Erik Pust.

Der var et spændende udvalg af blandt andet såmaskiner til direkte såning

70 medlemmer til fest
Jubilæumsdagen blev afsluttet med en medlemsfest, som 70 medlemmer havde valgt at deltage i. Her var der jubilæumstaler ved såvel formand Henrik Terp som medlem og conservation agricultures Grand Old Man i Danmark, Søren Ilsøe.

Aftenens højdepunkt var uddelingen af FRDKs ærespris Det Knækkede Plovskær, som blev uddelt til seniorrådgiver og planteavlskonsulent Erik Sandal, der i en årrække har siddet i FRDKs bestyrelse.

Formand Henrik Terp (tv.) overrækker æresprisen Det Knækkede Plovskær til seniorrådgiver Erik Sandal, Velas, der blandt andet er tidligere bestyrelsesmedlem i FRDK og FRDK PløjefriRådgiver.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.