Artikelforfatter

Undgå skader på jorden med det rette dæktryk

Dæktrykket er afgørende for, hvor stor skade der sker på det øverste jordlag, som er netop der, hvor kernen skal spire fra.
Ekstra ventil monteret på fælgen for hurtig ændring af dæktryk. Foto: Kasper Holm Kristensen

Vær opmærksom på betydningen af dæktrykket. Når lufttrykket i dækket sænkes, så bliver trædefladen meget større. Den større trædeflade giver mindre hjulslip, som er meget afgørende for at undgå strukturskade i det øverste jordlag. Hjulslip giver en æltning af jorden, og det er aldrig ønskeligt. Det gælder i såvel det pløjede som ikke pløjede system, men des mindre bearbejdning der laves, des større betydning får denne skade i år et.

Uden hjulslip bliver det nemmere at holde den ønskede hastighed i marken, og det giver en større kapacitet. Brændstofforbruget reduceres også betydeligt ved mindre hjulslip.

Brug det dyre dæk
Mange har investeret i gode dæk, som kan gå langt ned i tryk, og så skal det også implementeres på bedriften, at de skal bruges.

For at gøre det let at udnytte de gode dæk, kan det være en god idé nu, inden sæsonen, at bruge lidt tid på at lave et lille skema med traktorerne og deres dækmontering på den ene led i skemaet og redskaberne på den anden led.

I sådan et skema vil det hurtigt kunne aflæses, hvor langt ned dæktrykket kan komme på de enkelte traktorers dæk ved brug af det ønskede redskab. Hvis du har redskaber, som hænger i liften, skal der være en lidt større margen, fordi der kommer ekstra tryk på dækket, hvis der for eksempel køres over en kantsten med et hævet redskab. Der skal også være fokus på redskabernes dæk og dæktryk.

Det høres også ofte, at trykket skal være større ved høje hastigheder på vejen, og det er helt korrekt. Forholdene er selvfølgelig forskellige mellem bedrifter. Men hvor vejkørsel udgør en lille del af dagen, så nedsættes hastigheden i stedet for at hæve dæktrykket.

Nye ventiler
Ændring af dæktryk tager lang tid, men hvis du vil optimere dit udbytte, så er det et af indsatsområderne til at opnå det bedst mulige udbytte.

Jeg var på FRDK tur til Norge sidste efterår, hvor vi besøgte forskellige pløjefri dyrkere. Hos de fleste er der stor fokus på at sænke dæktrykket.
Den ene var også optaget af, at det tager tid at få så meget luft gennem ventilen. Derfor havde han monteret en større hane/ventil på fælgen.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.