Der er stor forskel på hvilke kulturgræsser, der kan tåle hvilke midler.

Efter såning af alle udlæg – undtagen Engrapgræs – vil man ofte køre ud med DFF for at bekæmpe tokimbladet ukrudt. Det bør prioriteres at komme ud med midlet ret hurtigt efter såning – gerne 1-3 dage.

Men samtidig er det også vigtigt, at der er jordfugt, samt at jorden har sat sig efter såningen. Ved pløjefri dyrkning vil der ofte være både god jordfugt samt mindre forstyrrelse af jorden ved såning, og det vil derfor ofte være muligt at komme tidligt ud med DFF.

Afgrøderester kan være en faldgrube

Den store andel af afgrøderester i pløjefri dyrkning giver både mange fordele til dyrkningssystemet, men kan også have store faldgruber, hvis resterne ikke håndteres med omtanke.

Jordmidler har den højeste effekt på sort jord, og effekten forringes, hvis der er mange afgrøderester på jordoverfladen. Derfor er det vigtigt at man har fået indarbejdet halmen godt i jorden inden behandling med DFF.

Snit halmen og indarbejd den i jorden

Derudover kan der overleve sygdomme i sidste års afgrøderester og øge sygdomstrykket i indeværende år. Især hvis forfrugten var vårbyg, kan bygbladplet kan blive et problem.

 Udover at være opmærksom på opformering af sygdomstryk og lægge godt låg på dem med det rigtige middelvalg, kan man sandsynligvis mindske risikoen for opformering af smittetryk ved at få snittet halmrester fint og få indarbejdet dem godt ned i jorden.

Samt skal man naturligvis være opmærksom på at have et varieret sædskifte.

Godt management minimere problemer

Man kan altså bestemt gøre meget med velvalgte midler og rettidig behandling, men en stor del af de problemer, som du måske står i lige nu, er sandsynligvis blevet grundlagt i de foregående år.

Så når du står i morgensolen midt i den travle høstsæson senere på året, og grundprincipper såsom skarpe snitteknive, lav stubhøjde og god spredning af halmen ikke står øverst på prioriteringslisten, så husk, at det kan bide dig gevaldigt bagi til næste år, hvis du ignorerer det helt.