Har du nogensinde tænkt over hvilke insekter, fugle, vilde dyr og planter, der findes på din bedrift?
Vind gode præmier, samtidig med at vi sammen udforsker den biodiversitet, du finder, og får sat navn på de forskellige arter, der findes i det danske landbrug.
Som ambassadør-landmand vil du blive klogere på, hvordan forskellige arter, som eksempelvis nyttedyr, kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i marken, og hvordan det hænger sammen med den omkringliggende natur. Du får også mere information om, hvad du nemt kan gøre for at beskytte, bevare eller genskabe biodiversitet uden for de dyrkede arealer.
Hvad indebærer det?
Syngenta søger alle landmænd – både konventionelle, økologiske og landmænd, der arbejder med conservation agriculture eller reduceret jordbearbejdning.
Download (gratis) appen ”iNaturalist” til din telefon.
Opret en bruger i appen (se vejledningsbeskrivelse nedenfor).
Brug appen og tag billeder af den biodiversitet, du finder på din bedrift.
Perioden er fra 22. april til 15. juni, og det kan eksempelvis gøres en gang om ugen – eller oftere – hvor du ved, at du alligevel skal ud i marken.
Appen vil fortælle art og navn på det insekt, den vilde plante, fugl eller det vilde dyr, som du har taget et billede af.
- Insekter (eks: nyttedyr, biller, bestøvere, skadedyr)
- Vilde planter
- Vilde pattedyr og fugle
*Billederne, der tages, skal altså være af det ikke-dyrkede.
Læse mere i den PDF https://frdk.dk/wp-content/uploads/2022/04/2204_iNaturalist-konkurrence_Syngenta.pdf
Deltagelse og tilmelding
Som ambassadør-landmand vil du få mere viden og blive klogere på nogle af de arter, som du har fundet. Derudover er projektet en del af et større ’society science’ projekt, da landmænd fra seks europæiske lande vil gøre det samme, og sidst i efteråret udarbejdes der en samlet rapport med resultater for, hvad der er fundet af arter, og hvordan arterne hænger sammen med den omkringliggende natur. Hvis du har nogle spørgsmål til projektet eller nogle af arterne, er du velkommen til skrive til os på mail. Du vil også være med i en konkurrence, hvor du kan vinde præmier:
De 20 landmænd, der finder flest forskellige arter (insekter, fugle, dyr og planter) kan enten vinde en pollen- og nektarblanding, en støvletaske eller en termoflaske.
Tilmeld dig senest den 21. april 2022 i iNaturalist-appen.
Vejledning til download & tilmelding:
1. Find & installer iNaturalist-app i enten App Store eller Google Play.
2. Åben appen find knappen ”Tilmeld” på siden.
3. Indtast din e-mail, brugernavn (brug ikke mellemrum), vælg en adgangskode og tryk derefter ”Tilmeld”.
4. Nederst vil du se fem forskellige ikoner (iphone), eller øverst finder du menuen (android) – Tryk på ”Projekter”.
5. Du bedes give tilladelse til lokalitetsdeling for, at appen kan lave et samlet kort over dine observationer.
6. Søg efter projekter ved at skrive ”Bonden og Biodiversiteten”. Tryk på projektet.
7. Under overskriften finder du tre ovale felter. Tryk på feltet, hvor der står ”Deltag”.