Danmarks Statistik har i deres landbrugsundersøgelser siden 2016 spurgt alle landmænd, hvor store arealer de dyrker uden pløjning eller helt uden jordbearbejdning. Siden da er det kun gået fremad i alle landsdele. FRDK har regnet på tallene. Det mest overraskende er måske, at forskelle mellem landsdelene ikke er store.

Man hører ofte udsagn om, at pløjefri dyrkning særligt passer på nogle jordtyper og er koncentreret i nogle egne af landet. Hvordan sådanne udsagn er begrundet er ofte uklart. FRDKs beregninger på data fra Danmarks statistik viser, at landmænd overalt i landet i stigende omfang tager de pløjefri dyrkningsmetoder til sig.

Areal med direkte såning er fordoblet
Fra 2016 til 2018 var der kun en mindre fremgang i udbredelse af direkte såning. Fra 2018 til 2021 er arealet med direkte såning derimod fordoblet.
På landsplan blev 3,8% af afgrøderne til høst i 2021 etableret uden jordbearbejdning. På 25,4 % af arealet blev såbedet etableret ved harvning.

Variationer mellem år
For Bornholm ses noget af en bølgetur for udbredelse af direkte såning. Der er kun få landmænd, der sår direkte på Bornholm, og de kan til sæson 2018 have valgt ikke at gøre det.

Vestjylland er i modsætning til Bornholm en stor region, hvor enkelte landmænd ikke på samme vis kan påvirke statistikken. I Vestjylland var der en stor udbredelse af direkte såning til høst i tørkeåret 2018. Siden da faldt udbredelsen. I 2021 var udbredelsen dog tæt på landsgennemsnittet.

Flere vestjyder bliver pløjefri
I Vidensyntesen om Conservation Agriculture fra 2020 angives, at pløjefri dyrkning lettest praktiseres på veldrænede lerjorde, hvorfor der ses størst udbredelse på Fyn og på Østsjælland. Fyn og Sjælland var i førertrøjen i 2016 og 2018. Siden da er de dog blevet overhalet af Bornholm og senest også af Nordsjælland.

I Vestjylland er der sket en stor udbredelse af pløjefri dyrkning de seneste år, og vestjyderne er tæt på at overhale fynboerne. Det kan synes overraskende, men det skyldes nok delvist en stor udbredelse af pløjefri majs-dyrkning i de seneste år. Rådgivningsselskaberne SAGRO og Vestjysk har desuden arbejdet meget med pløjefri dyrkning i de seneste år. Det kan også have medvirket til væksten i det pløjefri areal.

Flest pløjefri i Nordsjælland
Nordsjælland er arealmæssigt blandt de mindre regioner. Fra en lav udbredelse i 2016 og 2018 er der sket en stor vækst, så Nordsjælland nu er den region med den største procentvise udbredelse. Konsulenter, der brænder for pløjefri dyrkning, har måske også her spillet en rolle. Agrovi og Nordsjællands Landboforening har de seneste år satset meget på både arrangementer og rådgivning omkring pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture.  Der er mange græsarealer i Nordsjælland til blandt andet heste. Disse arealer jordbearbejdes sjældent. I beregninger er der dog søgt at tage højde for dette. Udbredelsen er beregnet for arealer, der er i omdrift.

Færrest pløjefri landmænd i Sønderjylland
Regionerne Nordjylland og særligt Sydjylland og Østjylland har i alle år ligget under landsgennemsnittet. Det skyldes måske en stor griseproduktion og et ønske om derfor at dyrke mest muligt vinterhvede. Udfordringer med ensidig dyrkning af vintersæd ses hurtigere i pløjefri systemer end på arealer, der pløjes.

Øverst ses en graf med det samlede pløjefri areal i regioner. Herunder ses udbredelse for henholdsvis etablering med harvning og ved direkte såning.

Sådan har vi regnet

• Omdriftsarealet, der potentialet kan pløjes, er først beregnet
• For følgende afgrøder er arealet medregnet 100%: Korn, bælgsæd, rodfrugter, industriafgrøder (herunder raps) og majs
• Nogle afgrøder er flerårige eller de etableres i dæksæd året før de høstes. Derfor er det ikke muligt at pløje eller jordbearbejde hvert år. For følgende afgrøder er arealet medregnet 33%. Det anslås altså, at der potentielt kan pløjes hvert tredje år. Det gælder følgende afgrøder: Græs og kløver i omdrift, lucerne, ”øvrige afgrøder” og ”frø til udsæd” (herunder fx frøgræs og spinat)
• Nogle afgrøder vil ligge permanent, og arealet vil derfor aldrig eller meget sjældent blive jordbearbejdet. Arealer med følgende afgrøder indgår derfor ikke i opgørelsen af omdriftsareal: Græs uden for omdrift, gartneriafgrøder, juletræer og braklægning
• For alle regioner er derefter udtrukket antal ha, der i undersøgelsen angivet som henholdsvis sået direkte (uden bearbejdning af hele jordoverfladen) eller etableret ved harvning (dyrket uden pløjning). Disse arealer er divideret med det beregnede omdriftsareal, der potentielt kan pløjes
• Arealer med afgrøder og med pløjefri dyrkning er udtrukket ved brug af tabellen AFG5 fra Statistikbanken.

Kilde:

• Danmarks Statistik. Tabel AFG5,under Erhvervsliv, Landbrug, gartneri og skovbrug
  www.statistikbanken.dk