SAGRO tester etablering af efterafgrøder

Det bliver muligt at se efterafgrøder etableret på tre forskellige måder, når SAGRO inviterer til efterafgrødedemonstration.
kvælstoffabrikken

SAGRO inviterer i samarbejde med FRDK og DSV til tre efterafgrødedemoer i år. Det foregår ved Vejen, Grindsted og Herning. I Demonstrationsparcellerne er efterafgrøderne etableret på tre forskellige måder: som udlæg i foråret, spredt ud før høst og spredt ud og harvet efter høst.

– Hvis vi kan lykkes med at etablere efterafgrøderne i foråret, undgår vi den stress og det tidspres, der er i høst, siger Jens Kristensen, der er PløjefriRådgiver gennem FRDK, planteavlskonsulent i SAGRO og ansvarlig for efterafgrøde-demoerne.

FRDK har blandinger med alle tre steder.


Etableringen er vigtig
De forårsetablerede efterafgrøder er sået med en Nordsten-såmaskine eller lignende, og de andre er spredt ud med håndkraft for at simulere spredning med gødningsspreder eller bomspreder. Ved etablering efter høst er der harvet.

Det er vigtigt at få etableret efterafgrøderne godt. Ikke mindst på grund af Landbrugsstyrelsens kontrol, der er intensiveret, men også for at få den ønskede effekt.

– Vi oplever en stadig stigende interesse for, hvad efterafgrøder kan gøre for jorden, eksempelvis samle kvælstof, være jordløsnende eller vedligeholde Mykorrhiza-svampen. Selvfølgelig især blandt de pløjefri landmænd, og flere og flere ser efterafgrøder som et aktiv fremfor kun som et krav, siger Jens Kristensen.


Afslutning er lige så vigtig som etablering
En godt etableret efterafgrøde skal også afsluttes. Det vil SAGRO lave forsøg med, når forsøgsmarkerne skal nedlægges igen.

– Vi tester forskellige maskiner og redskaber for at se, hvordan vi får afsluttet efterafgrøden mest optimalt, siger Jens Kristensen.

Det kommer til at foregå senere, og nærmere information følger.


FRDKs flagskibe er med
FRDK deltager i demoerne med de to flagskibe FRDK CarbonFarm og FRDK MFO Kvælstoffabrikken (25/75). CarbonFarm er den frivillige blanding med ti forskellige arter, hvor fem er kvælstoffikserende og fem er kvælstofopsamlende.

Blandingen består desuden af både tidligt og sent blomstrende arter.

– Blandingen er designet til at kunne holde hele vinteren og bidrage med biodiversitet ved at have en lang blomstringsperiode. Den giver liv hele vinteren, siger Hans Henrik Pedersen, der er projektchef hos FRDK og manden bag FRDKs specialblandinger.

Herunder også den nye Kvælstoffabrikken, som består af vintervikke, blodkløver, olierædikke og honningurt, og som er godkendt som lovpligtig efterafgrøde med 25 procent frø af kvælstoffikserende arter.

– Det bliver spændende at se, hvordan vores blandinger klarer de forskellige etableringsmetoder, siger han.

Til forårsetableringen afprøver FRDK en blanding af de kvælstoffikserende arter asikkekløver, blodkløver, jordkløver og seradel.


Forårsetablere efterafgrøder presset af tørken
Årets varme og tørke påvirker efterafgrøderne i negativ retning.

SAGRO oplever allerede flere kunder gøre brug af force majure-paragraffen, fordi deres marker ikke kan gå igennem en kontrol.

Sidst, det skete, var tilbage i 2018, hvor der var decideret tørke i Danmark.

Især de efterafgrøder, der er etableret i vårbyg før høst, er ramt.

– De er også pressede af de høje udbytter, vi har haft i vårbyg i år, fortæller han.

Et af FRDKs flagskibe indenfor de frivillige efterafgrøder er CarbonFarm-blandingen, som kan ses på demo-arealet. Den består af ti forskellige arter, og er designet til at holde helt til foråret. Foto: 16. oktober 2021


Efterafgrøder
FRDK har leveret en blanding til demoen med udsåning allerede i foråret. Den består af alsikkekløver og seradel, som var kommet godt i gang efter udsåning. Foto taget den 1. september i demoarealet ved Herning.


Mere information

Find datoer, adresser, tidspunkter med mere for efterafgrøde-demoerne HER

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.