Artikelforfatter

Reduceret eller minimal jordbearbejdning giver få skadedyr

Der er foreløbigt en lille angrebsgrad i marker, hvor der er kørt med reduceret eller minimal jordbearbejdning. Og der er mange nyttedyr i forhold til lusebestanden.
Her ses en lusekoloni i vårbyg.

Skadetærsklerne for bekæmpelse af skadedyr i korn er veldokumenterede ud fra tidligere forsøg, mens tærskler for andre afgrøder er mere vejledende bekæmpelsestærskler.

Tærsklerne tager udgangspunkt i forventet udbyttetab ved forskellig angrebsgrad i forhold til prisen for bekæmpelse og forsøgene i korn er gennemført i almindelige dyrkningssystemer med pløjning. Forekomst af nyttedyr indgår ikke som en parameter.

Ved reduceret jordbearbejdning er der flere nyttedyr, som edderkopper og rovbiller. I år har der længe været stor forekomst af mariehøns i mange marker. Forsøg viser endvidere, at vildtstriber/diversitet fremmer snyltehvepse, som også bekæmper bladlus.

Lavere bekæmpelsesbehov i de pløjefri marker
Nyttedyrene vil vi gerne passe på. Spørgsmålet er, om stor forekomst af nyttedyr ændrer ved bekæmpelsestærskerne? Det vil sige, om et udbyttetab afværges. For år tilbage gennemførte FRDK en opgørelse af pesticidforbruget ved 24-30 FRDK-medlemmer igennem tre år.

Den viste, at forbruget af insekticider var 15 procent lavere end landsgennemsnittet i vinterhvede og hele 40 procent lavere end landsgennemsnittet i vårbyg hos landmænd med minimal jordbearbejdning.

Det kan godt indikere et lavere bekæmpelsesbehov, men ikke om vi kan rykke ved de generelle tærskler.
Skadedyr som lus har en meget hurtigere formeringshastighed end nyttedyrene, og specielt i varmt og stille vejr ser vi en hurtig opformering. Vi ser lidt lus nu hist og pist, men har endnu ikke set angreb af betydning. Med det nuværende kølige vejr, er der god grund til at forvente, at nyttedyrene kan holde populationen nede. Hold dog godt øje.

AfgrødeSt.SkadegørerBekæmpelsestærskel
Hvede, vårbyg og havreKerneudviklingLus40% angrebne strå
 ModningLus100% angrebne strå
 SkridningKornbladbille1 larve/aksbærende strå
Rug, Vinterbyg, triticaleKerneudviklingLus (sjældent)40% angrebne strå
Ærter og hestebønnerBeg. BlomstringLus15% angrebne planter
 Bælgsætning 50% angrebne planter

Hvis man skal ud med andet planteværnsmiddel, er tærsklerne lavere, men det er her, vi kan overveje at springe over alligevel, så vi ikke skubber til skadedyr- og nyttedyrene.
Hvis lus skal bekæmpes, så vælg som udgangspunkt det mindst skadelige middel mod nyttedyr, det vil sige Pirimor 500 WG (0,075 liter pr. hektar). Bekæmpelse af kornbladbiller bekæmper også nyttedyr (for eksempel 50 gram Kaiso Sorbie pr. hektar)

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.