Rådgiver tester kvælstoffabrikken

PløjefriRådgiver Christian Lervad-Bach, Velas, afprøver i år selv den nye efterafgrødeblanding fra FRDK, Kvælstoffabrikken, med kvælstoffikserende arter. Det gør han for at kunne rådgive sine kunder bedst muligt.
Kvælstoffabrikken
FRDK Kvælstoffabrikken er sået efter høst den 19. august med tandskærsmaskine. Udsædsmængden var 25 kg/ha. Fotoet er taget den 31. august.

Christian Lervad-Bach er planteavlskonsulent hos Velas, men han driver også selv landbrug.

I år tester han FRDKs nye efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter, Kvælstoffabrikken.

– Afprøvningen af forskellige blandinger og arter med efterafgrøder er vigtig for at kunne rådgive landmænd, så de vælger de rigtige løsninger, der passer netop til dem og deres dyrkningsforhold. Jeg bruger afprøvningen på egne marker for at blive klogere, siger rådgiveren.

Han har overtaget sit fødehjem ved Bjerringbro med 60 hektar og har raps, hvede, rug og vårbyg i markplanen. Marken drives pløjefrit, og han er på vej over i CA-systemet og sår allerede nogle afgrøder direkte uden forudgående jordbearbejdning.


Etablering til tiden
I det midtjyske, hvor Christian Lervad-Bach og en stor del af kunderne bor, er det ofte et problem at få etableret efterafgrøden til tiden. Derfor arbejder han en del med etablering før høst.

Både på grund af tidspresset, men også på grund af en stor sneglebestand.

– Det er vigtigt at få afgrøden godt fra start, siger han.

I 2022 har høsten dog været tidligere end normalt, og det har ikke været et problem at nå at etablere efterafgrøderne rettidigt.  Han har derfor sået efterafgrøden efter høst med en tandskærssåmaskine.

I Bjerringbro-området er der i modsætning til mange andre steder i landet kommet rimeligt med vand i august måned.

– Så efterafgrøderne har rigtig gode vækstforhold ved mig i år, fortæller konsulenten.

Kvælstoffabrikken Snegl Snegle
Snegle er et markant problem på nogle ejendomme, så derfor er det vigtigt, at efterafgrøden kommer hurtigt fra start.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.