Erhvervspuljen har 3,5 milliarder kroner til uddeling til grøn omstilling, og nogle af de midler gives til landmænd, der skifter til reduceret jordbearbejdning.
Det kan for eksempel være et tilskud til at skifte til en såmaskine, der kan så direkte i ubearbejdet jord.
FRDK-medlem har fået tilskud
En af de landmænd, der har fået tilskud, er planteavler Christian Castenskiold, Hørbygaard K/S i Holbæk. Han fik et tilskud på 57.000 krone til indkøb af en Horsch såmaskine, der kan så direkte i stubben.
Beregninger viste, at Christian Castenskiold årligt sparer 18.000 liter diesel, 48 ton CO2 og 62.700 kroner.
Støtter energi- og CO2-besparende projekter
Erhvervspuljen, der administreres af Energistyrelsen, er et økonomisk tilskud til danske virksomheder, der vil spare energi og CO2 fra energirelaterede udledninger.
Puljen støtter energi- og CO2-besparende projekter med op til 50 % og gør det dermed mere rentabelt at investere i en grønnere fremtid.
Du kan søge minimum 10.000 kr. og få op til 112 mio. kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed.
Kontakt
Ved spørgsmål kontakt Energistyrelsen på mail eller telefon 51674301.
Læs mere HER