Pløjning fjerner livsforlængende stof i fødevarer

Ny forskning viser, at pløjning reducerer indholdet af ergothionein i hvede, majs og soja. Mangel på stoffet kan give alderdomssygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Forskere fra Penn State University i Pennesylvania i USA har undersøgt indholdet af ergothionein (ERGO) i afgrøder, der har været dyrket pløjefrit.

Ergothionein er en aminosyre og et vigtigt fysiologisk aktivt stof i kroppen.

Deres forskning viser, at pløjning reducerer mængden af stoffet i korn, majs og sojabønner, som har været undersøgt i studiet. Mangel på ERGO kan give kroniske alderdomssygdomme såsom Parkinson og Alzheimer. Det oplyser universitet på deres hjemmeside.

– Jordbehandling kan direkte påvirke essentielle indholdsstoffer i kosten, der har betydning for sundheden, siger professor Robert Beelman, Food Science, Penn State.

Jordsvampe producerer det vigtige stof

Forskerne har undersøgt indholdet i majs, sojabønner og hvede, og der var næsten en tredjedel mindre ERGO i de afgrøder fra marker, der var pløjet i forhold til de afgrøder, der havde vokset på pløjefrit dyrkede marker.

ERGO bliver blandt andet produceret af jordsvampe, og det er disse svampe, som ploven ødelægger

Forskerne konkluderer, at pløjefri dyrkning ikke alene er vigtigt for miljø og klima, men også for menneskets sundhed, og at sund jord producerer sunde fødevarer.

Forskerne kom også til den konklusion, at de pløjefri systemer er sundere for landmandens økonomi, da udbytterne i de pløjefri systemer var højere.

Læs hele den videnskabelige artikel her: Agronomy | Free Full-Text | Soil Disturbance Impact on Crop Ergothioneine Content Connects Soil and Human Health (mdpi.com)

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.