Der er kommet rigtig meget vand på Sanderumgaard ved Odense på Fyn fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Faktisk hele 1.450 millimeter.

Det er mere end dobbelt så meget som normalt.

Alligevel ryger der flotte mængder ind i skærebordet, når mejetærskeren æder sig vej gennem afgrøderne.

Der er indleveret over 5 ton raps, omkring 10 ton hvede og det tidligst såede vårbyg har givet næsten 7,5 ton.

Udbytterne er meget svingende rundt omkring i landet, men udbytterne er over middel på det fynske gods. En af de årsager, driftsleder Henrik Terp peger på, er, at jorden ikke vendes rundt af ploven.

– Jeg tror, det havde set helt anderledes ud, hvis jorden havde været pløjet inden for eksempel rapssåning. Så var den klasket helt sammen under vandmasserne. Vi skar rapsen direkte i jorden i en mark, der har været drevet pløjefrit i årevis, og der er en god struktur, som kan klare af få de store vandmængder væk. En god jordstruktur er afgørende for at klare vandet, siger han.

Mangler sent sået vårbyg
Det var også vådt i foråret, så såningen trak ud. Noget vårbyg blev sået i marts omkring påske, mens resten først blev etableret i maj måned.

– Nu skal man jo aldrig høste med øjnene, men hvis vi alligevel gør det, så ser det rigtig godt ud. Også på de lette jorder, hvor det i hvert fald ikke har manglet vand, fortæller han.

Både korn og raps er høstet med forholdsvis lave vandprocenter. Det første vårbyg med 16 procent, så der skal tørres lidt.

– Alt i alt er vi meget tilpasse med årets høst, som ligger over middel, siger han.

Fjerner halmen på grund af snegle-trussel
En ting, der kan drille ekstra meget, fordi der ikke er jordbearbejdet, er snegle. Derfor har Henrik Terp valgt en lidt anden strategi, end han plejer. Normalt snitter han halmen og lader den blive tilbage som føde til regnormene og opbygning af organisk materiale.

Men i år bliver den samlet og kørt væk hovedsageligt på de marker, hvor der skal sås raps og efterafgrøder.

– Jeg har erfaring for, at sneglene rigtig kan ligge og hygge sig i halmen, og at de bliver et større problem der, hvor halmen bliver liggende, fortæller han.

– Jeg vælger imellem at lade halmen ligge eller få en god afgrøde eller efterafgrøde, og dem prioriterer jeg højere, siger han og understreger, at han ikke fjerne alt organisk materiale i jorden, fordi halmen fjernes et enkelt år – og slet ikke hvis det sikrer en god efterafgrøde.

Dog er han en smule nervøs for at få fremmede pressere ind i marken på grund af risikoen for at få fremmede græsser ind.

– Vi har hverken agerrævehale eller italiensk rajgræs, og får vi det, så bliver det noget dyrt halm, siger han.