Et nyt EU-krav om sædskifte betyder, at mælkeproducenter, der dyrker majs efter majs, skal have en afgrøde ind i mellem. Det krav kan landmændene opfylde ved at have en efterafgrøde i majsen.

En stor del af de danske grovfoderproducenter har i forvejen krav om efterafgrøder på grund af miljøregler, men nu kommer flere altså til.

Vækker majsjord til live
Men grovfoderprocenterne skal ikke være så kede af at få efterafgrøder med i deres sædskifte. Det mener Erik Sandal, der er PløjefriRådgiver og bestyrelsesmedlem i FRDK.

– Dyrkning af majs efter majs er meget hårdt ved jorden, og der kan efterafgrøder være med til at give mere liv i jorden i form af mere organisk materiale med mere, siger han.

Henter kvælstof
Samtidig er lovgivningen omkring bælgplanter i efterafgrøder blevet lempet, så en række arter nu er tilladt i de lovpligtige efterafgrøder.

– Vi skal have undersøgt nærmere, hvor meget kvælstof en efterafgrøde kan hente i et grovfodersædskifte. I et kornsædskifte, der ikke har set husdyrgødning længe, kan vi hente rigtig meget, men vi ved ikke, hvor meget vi kan hente i grovfodersædskiftet, siger Erik Sandal.

FRDK tester ny majs-efterafgrøde
FRDK har i denne sæson testet en efterafgrødeblanding bestående af serradel, blodkløver, cikorie og rajgræs.

Serradel er ikke på listen over godkendte arter i de pligtige efterafgrøder, og prisen for blandingen ligger på nuværende tidspunkt (22. september) på omkring 600 kroner pr. hektar.

– Nu har vi gjort os nogle erfaringer, og så skal vi tilbage på værkstedet og se, hvor vi skal have justeret, siger Erik Sandal.