Biokul, nitrifikationshæmmere og udtagning af lavbundsjorder. Det er de løsninger, der er peget på fra dansk side, når det gælder fremtidens bæredygtige landbrug.

FRDK har i årevis agiteret for, at der også skal biologiske løsninger i spil, og det argument bakkes nu op af en ny rapport fra Boston Consulting Group (BCG). Rapporten er lavet i samarbejde med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening.

Rapporten viser, at regenerativt landbrug (svarer til FAOs definition af CA, red.) kan reducere Danmarks udledning af drivhusgasser markant frem mod 2030 og med op til fire megaton pr. år fra 2035-2040.

Det svarer til 30 procent af dansk landbrugs udledninger i 2022. Det oplyser Ritzau.

Dertil skal lægges en miljøgevinst.

– Regenerativt landbrug giver landmænd muligheden for at mindske deres landbrugs negative påvirkning på miljøet. Samtidig kan det være et centralt redskab for landmændene til at minimere deres udslip og dermed en potentiel drivhusgasafgift, siger Peter Jameson, Managing Director & Partner i BCG.

Regenerativt landbrug er conservation agriculture
I rapporten defineres regenerativt landbrug på samme måde som conservation agriculture.

Det beskrives nemlig som et system, hvor man fokuserer på at genopbygge jordens naturlige økosystem og kulstofindhold.

De primære elementer er at forstyrre jorden så lidt som muligt, samt at sørge for at jorden har et konstant og diverst plantedække.

Regenerative landbrugspraksisser beskrives som minimal jordbearbejdning, optimeret brug af efterafgrøder og nedmuldning af afgrøderester, der forbedrer jordens naturlige økosystem.

Samtidig giver det ro til ny opblomstring af mikroorganismer og anden biodiversitet i jorden.

Producerer egen gødning og sparer kunstgødning
Derudover øger det også jordens naturlige indhold af nærrigsstoffer til afgrøder, hvilket fører til et reduceret behov for gødning.

Netop gødning er et stort fokus for Svarer-udvalget og udgør en stor del af landbrugets drivhusgasudledninger samt forureningen af danske søer, vandløb, fjorde samt kystområder grundet udvaskning fra landbrugsjorden til ovennævnte, konkluderer rapporten.

Derfor forventes regenerativt landbrug også at have en positiv effekt på den danske vandkvalitet.

En fordel for landmanden
Rapporten peger, ligesom FRDK på, at regenerativt landbrug også er en gevinst for landmanden. Han kommer til at spare omkostninger til maskiner og arbejdstimer på grund af minimal jordbearbejdning.

Dertil kommer en besparelse på kunstgødning på grund af optimeret brug af efterafgrøder og nedmuldning af afgrøderester.

Yderligere kan det reducere landmændenes klimapåvirkning og således mindske den potentielle regning fra en drivhusgasafgift. 

Landmænd vil også opleve en øget modstandsdygtighed i udbytter, grundet en forbedring af jordens naturlige økosystem og forsvar over for tørke og skybrud. 

Læs hele rapporten her