Ny blanding af lovpligtige efterafgrøder giver kvælstofbonus

Den nye efterafgrødeblanding FRDK MFO Kvælstoffabrikken er godkendt som lovpligtig efterafgrødeblanding og har samtidig særligt gode kvælstoffikserende egenskaber. Den kan hente op til 170 kilo N til næste afgrøde og vil give mindst 200 kroner i plus pr. hektar, vurderer planteavlskonsulenter.
kvælstoffabrikken

Det var med stor glæde, at administrator af ShopFRDK Jacob Winther Nymand modtog nyheden om, at det nu er tilladt at blande kvælstoffikserende arter i de lovpligtige efterafgrøder.

ShopFRDK har efter lovændringen, der muliggør brugen af kvælstoffikserende arter, lanceret blandingen MFO Kvælstoffabrikken.

– Nu kan man få endnu mere ud af sine lovpligtige efterafgrøder, og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle vælge den her blanding fremfor en almindelig blanding, siger han.

Udover olieræddike og honningurt indeholder den nye blanding blodkløver og vintervække. To arter, som ShopFRDK har haft enorm stor succes med i Carbon Farm-blandingen, som er til de frivillige efterafgrøder.

– Vi har set god vækst i både vintervikke og blodkløver hen over efterår og vinter, og nogle steder er væksten allerede godt i gang, fortæller Jacob Winther Nymand.

Kan samle op til 170 kilo N

Hvis man vælger at så FRDK MFO Kvælstoffabrikken, vil der blive trukket en eftervirkning på 50 kilo N pr. hektar på de indberettede arealer. Det er en højere eftervirkning end ved brug af almindelige, lovpligtige efterafgrøder.

Men det er et godt bytte, vurderer Jacob Winther Nymand.

Beregninger og praktiske erfaringer viser, at blandingen kan samle helt op til 170 kilo N til næste afgrøde, hvis etableringen er god og vejr- og vindforhold viser sig fra sin gode side.

– Det er især interessant nu, hvor gødningspriserne er så høje, siger han.

Kvælstoffabrikken giver mindst 200 kroner i overskud pr. ha

Netop besparelsen på handelsgødning er årsagen til, at deltidslandmand og planteavlskonsulent Thomas Jacobsen, Planteavlskonsulenten, har valgt FRDK MFO Kvælstoffabrikken som sin lovpligtige efterafgrøde.

Han driver 75 hektar på sin ejendom ved Vejle med raps, hvede, byg og havre delvist pløjefrit og delvist med direkte såning.

– Det var simpel hovedregning. Blandingen kan mindst hente 50 kilo N pr. hektar, den koster i gødningskvote, selv hvis det er en halvsløj efterafgrøde. Blandingen koster cirka 700 kr. pr. hektar, og skulle jeg indkøbe de 50 kilo N, ville de på nuværende tidspunkt (1. marts, red.) koste 900 kroner. Det giver mindst 200 kroner i plus, siger han.

Han tilføjer dog, at N-prisen på nuværende tidspunkt er så volatil, så hans lommeberegning kan risikere ikke at holde.

Ønsker høj selvforsyningsgrad

Men selvom N-prisen skulle falde, så ser han dog store fordele i at have en større selvforsyningsgrad af kvælstof.

En inspiration han fik, da han deltog i FRDK Fagdag, hvor han hørte et indlæg om regenerativt landbrug af den engelske landmand Jake Freestone.  

Mindre brug af handelsgødning er et af målene i det regenerative system.

Ekstra bonus

Oveni kvælstoffiksering får Thomas Jacobsen også jordløsning, som både vintervikke og blodkløver bidrager med og øget humusindhold i jorden.

– Sideeffekterne er så forventede gode, at jeg bare vil afprøve den her efterafgrødeblanding, siger landmanden og konsulenten, som også peger på, at efterafgrøderne er føde til både bier, rådyr, harer og andet vildt.

– Og så synes jeg, det er en sjov faglig udfordring at øve mig i at bruge efterafgrøder aktivt i marken, og jeg arbejder på, at jeg med præcisionslandbrug kan få plads til nogle spændende, frivillige efterafgrøder med en masse spændende arter i, siger han.

Begrænset mængde

FRDK har en begrænset mængde til rådighed af den nye kvælstoffikserende blanding, så hvis man vil sikre sig kvælstoffiksering og jordløsning oveni det lovpligtige efterafgrøder, så er det med at være hurtig.

Frøene sælges efter først-til-mølle-princippet. Blandingen kan købes her: https://bit.ly/3IxmrXf

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.