I alle dyrkningssystemer spiller efterafgrøderne en meget stor rolle ved at kunne lagre kulstof i jorden, fastholde næringsstofferne, forhindre erosion og øge biodiversiteten. Foto: Niels Damsgaard Hansen

I FRDK ønsker vi ikke at gå efter andre – hverken de konventionelle eller økologiske kollegaer. Vi går efter en faglig funderet dialog og faglige løsninger, der kan bringe landbruget og dermed fødevareproduktionen hen, hvor fremtiden kræver, den skal være. Vi skal levere på en masse parametre som klima, biodiversitet, sund jord, sunde fødevarer, ingen erosion, intet tab af næringsstoffer, ingen forurening af grundvandet med flere. Efterhånden er vi også ved at have dokumentation for, at vi kan levere på alle disse væsentlige områder. Nemlig især ved at dyrke efter principperne i Conservation Agriculture, som forener det bedste fra det konventionelle og økologiske landbrug. På denne baggrund var det både ærgerligt og afsporende for fagligheden at læse artiklen ”Man skal passe på med at kritisere økologi for at være klimafjendsk” her i avisen torsdag 19. marts. Tre forskere fra Danmark, Sverige og Frankrig bevæger sig nemlig både ud på formodningernes overdrev og afviser fakta – og prøver at bortklare en ringe klimaprofil med andre forhold i økologi. Desuden udelader de væsentlig dokumentation, som mange andre forskere har fundet frem. Det er mildest talt beskæmmende og ødelæggende for landbrugets tilpasning til fremtidens krav.

Lavere udbytte belaster klimaet mere

Det er anerkendt og dokumenteret, at jo lavere udbytte, jo større belastning af klimaet pr. kg produceret produkt. For alle må det være indlysende, at når vi mennesker skal mættes, når husdyrene skal fodres, kræver det samme mængde energi og proteiner mv. i foderet, uanset om det dyrkes konventionelt, økologisk eller med Conservation Agriculture. Fakta er, at økologiske afgrøder giver 40 til 80 procent udbytte af konventionelle afgrøder og Conservation Agriculture afgrøder. Altså skal der dyrkes større arealer med økologi for at få samme mængde afgrøde produceret. Ved at bruge marker alene til at dyrke grøngødning, kan det økologiske udbytte øges. Men disse marker er selvsagt uproduktive i forhold til det egentlige formål, nemlig at producere fødevarer og energi mv. Skal vi dyrke klimaoptimalt, skal vi altså dyrke med højest mulige udbytter. Vel at mærke uden at give køb på biodiversitet, tab af næringsstoffer og forurening med alle slags pesticider mv.

I øvrigt er høje udbytter også af stor betydning for, at vi har plads til natur herhjemme, kan lade være med at fælde skov på andre kontinenter og bruge en masse brændstof på at sejle råvarer rundt på oceanerne mv.

Mindre kulstofopbygning ved lave udbytter

Afgrøder med høje udbytter trækker mere CO2 ud af luften, hvilket øger potentialet for at lagre kulstof i jorden. Så jo mere biomasse, der er i planter på en hektar pr. år, jo mere CO2 er der også umiddelbart fjernet. Lave udbytter har dermed ikke samme potentiale til at fjerne CO2. Udfordringen er imidlertid at fastholde mest muligt CO2 som stabilt kulstof (humus/organisk materiale) i rodzonen.

At det kan lade sig gøre, er der ingen tvivl om. Især ved vi nu, at der fordres nok kvælstof og svovl for at danne humus. Mange andre forhold spiller også ind så som afgrødesammensætning, klima og dyrkningspraksis, hvor især kraftig og ofte jordbearbejdning alt andet lige sænker jordens indhold af kulstof og mineraliserer kvælstof, der uden plantevækst/-rester på jorden udvaskes/borteroderes.

International trend mod mere kød

De tre forskere lufter i artiklen også, at økoforbrugere sandsynligvis køber færre animalske produkter og derved er mere klimavenlige. Men de konstaterer selv, at der kun findes få undersøgelser, der dokumenterer den slags forbrugeradfærd. Er det seriøs forskning og formidling af samme at bygge på formodninger?

Desuden har vores indtag af kød som sådan intet med økologi at gøre – vi kan også spise mindre mængder konventionelt kød. Vi ved også, at med stigende international velstand bliver forbruget af kød øget markant. Langt størsteparten spiser ikke ret meget kød – ganske enkelt fordi, de ikke har råd til det. Hele Asien, Indien, Kina og Afrika med milliarder af sultne munde vil i de kommende årtier gå fra at være næsten vegetarer til at spise en kost med mere kød. Altså bliver der i disse lande brug for at producere mere foder til husdyrene. Skal det ske økologisk med lave udbytter, skal der ikke meget regnemaskine til for at finde ud af, at det vil kræve enorme arealer. Hvilket fordrer yderligere skovhugst, som i sig selv giver en enorm udledning af CO2. Fakta er nemlig, at halvdelen til to tredjedele af den CO2, der tilført atmosfæren gennem de seneste cirka 250 år, stammer fra netop skovhugst og opdyrkning af jorden. Resten kommer fra afbrænding af fossile brændsler.

Økologien og konventionel husdyrgødning

En hvilken som helst afgrøde skal have næringsstoffer for at blive til noget. Når vi landmænd sender vores fødevarer ind til byerne, forsvinder vores kvælstof, fosfor, kalium og alle de øvrige mineraler ud af vores marker. Vi skal derfor erstatte med næringsstoffer fra andre kilder. I det konventionelle landbrug og i Conservation Agriculture kan vi gøre det med handelsgødning. Det må økologerne ikke. Men udfordringen består stadigvæk. Økologerne gøder i stedet med konventionel husdyrgødning, hvilket har været udbredt praksis lige siden Ø-mærket blev lanceret for 30 år siden med mange forlængede udløbsdatoer for den praksis bag sig. Med mindre mælke- og kødproduktion i Danmark vil denne gødning ikke længere være til rådighed. Brug af konventionel husdyrgødning deklareres ikke på økologiske produkter og fremgår heller ikke af den massive, ofte stats- og EU-støttede markedsføring. Byslam har også været på tale. Men så længe, den er fyldt med alt det, der skylles ud med toilet- og spildevand, er det ikke brugbar gødning. Det er nemlig også sådan, at forurenes vores landbrugsjord, er det som aftagere af byslam vi landmænds eget problem. Så forskernes udsagn om at spise mindre kød hænger nu og i mange år frem slet ikke sammen med at gøre økologien klimavenlig.

Mindre biodiversitet med jordbearbejdning

Forskerne fremhæver, at der er cirka 30 procent højere artsrigdom i økologisk dyrkede marker. Hvad mon det er, de har talt her? Er det landbrugsplanter, er det ukrudt, er det regnorme, er det insekter, er det svampe, er det bakterier eller?

Hvad der foreligger håndfast dokumentation for – også i Danmark – er en betydelig skadelig effekt på netop biodiversiteten af jordbearbejdning. Især pløjning, men også dybere harvninger og for begges vedkommende især gentagne bearbejdninger, der slår en masse levende organismer ihjel. At det er fakta, dokumenteres med stor sikkerhed i projekt CarbonFarm (som FRDK har sammen med Økologisk Landsforening) og i projekt Grønne Marker Stærke Rødder (som Agrovi har sammen med blandt andre Københavns Universitet). Ved dyrkning efter principperne i Conservation Agriculture øges biodiversiteten betydeligt på og under jordens overflade – også selvom der anvendes pesticider som glyfosat, andre ukrudtsmidler og svampemidler. Forskning i Danmark har dokumenteret, at det er jordbearbejdningen, som er mest skadelig for jordbundsorganismerne.

Med flere jordbundsorganismer, bliver der også mange flere fugle og andet vildt i markerne. Det har blandt andre Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening anerkendt. Så hvordan kan disse forskere komme til den konklusion, at der er mere biodiversitet i økologisk drevne marker?

De fremhæver også, at ”Et varieret dyrkningslandskab med mindre marker, flere hegn og forskellige afgrøder giver andre fordele – for eksempel større biodiversitet”. Men hvad har det med økologi at gøre? Det landskab kan det konventionelle landbrug og Conservation Agriculture også præstere.

Tester ikke for økogodkendte pesticider

Tilbage er spørgsmålet om pesticiderne. Sproglige iagttagere har nok lagt mærke til, at det oftere og oftere fremhæves, at økologien udelukker brugen af ”syntetiske pesticider”. Det vil sige, at der bruges pesticider i økologien. I Danmark 35, og i EU endnu flere, som der selvsagt også kan forekomme restkoncentrationer af i fødevarerne. Sagen er bare, at i Danmark tester pesticidkontrollen kun for et af disse, nemlig aktivstoffet Spinosad, som er et insektmiddel. Brug af insektmidler er generelt en ringe løsning, fordi de ikke skelner mellem nytte- og skadedyr. I Conservation Agriculture er der brug for ingen eller meget få sprøjtninger med insektmidler, fordi der er så stor biodiversitet med mange nyttedyr, der æder skadedyrene. Med hensyn til de øvrige økologisk godkendte pesticider – herunder kobber og svovl – ved vi intet om restkoncentrationerne af, når vi spiser økologisk. Men vi ved om de fleste af dem, at de ikke er undersøgte og dokumenterede på samme omhyggelige måde for virkninger og skadevirkninger, som de ”syntetiske pesticider”. Ud af de 35 undersøgte økologiske pesticider ved vi dog, at 63 procent er mistænkt for potentielle genotoksiske effekter på mennesker. Imidlertid er der mangelfulde informationer i forhold til deres påvirkning af menneskers sundhed, og EFSA (EU’s godkendelsesenhed) har på den baggrund ikke kunnet færdiggøre risikovurderingen. Men svovl, som også bruges i Danmark til svampebekæmpelse i økologisk produktion, er belagt med høj pesticidafgift i forhold til den nødvendige dosering på grund af sin giftighed overfor miljø og sundhed. For eksempel økoæbler bliver sprøjtet med meget svovl. I EU er det tilladt at bruge kobbersulfat, som er et tungmetal med giftighed overfor mennesker og livet i jorden, hvor ophobning er meget uønsket. Derfor erklærede EFSA allerede i 2015, at brugen skal udfases. Men det er ikke sket endnu, og midlet er det oftest fundne i importerede økologiske produkter.

Stor anerkendelse af Conservation Agriculture

Vi vil gerne runde af med at påpege, at Conservation Agriculture med minimal jordforstyrrelse, altid dække af afgrøde eller afgrøderester og sundt sædskifte nyder stor anerkendelse såvel internationalt som herhjemme.

Fra medierne og vores kontakter ved vi, at såvel Økologisk Landsforening som økologerne hos Landbrug & Fødevarer ser dette dyrkningssystem som en nyskabende og væsentlig vej frem. Klimarådet, som rådgiver regering og folketing om klimatiltag, udviser også stor interesse – men fremhæver, at de mangler mere dokumentation. Vores opfordring til såvel universiteter, rådgivningsvirksomheder som kommercieller virksomheder er, at vi sætter turbo på at få afdækket og dokumenteret, hvad Conservation Agriculture kan – og selvfølgelig ikke kan.

For vi skal, som påpeget, holde os til det fagligt solide, der kan praktiseres af os landmænd uanset vores valg af dyrkningssystem. Så lad os understrege, at forskeres formidling af holdninger uden bund i fakta har vi ikke brug for – om vi er CA-landmænd, konventionelle eller økologer.