Det var med stor glæde, at formand for FRDK, Henrik Terp, forleden læste en artikel i Jyllandsposten, hvor Carlsberg-direktør Jacob Aarup-Andersen opfordrer de danske landmænd til at springe i arbejdstøjet og lægge om til regenerativt landbrug.

Det er den vej, de store fødevarevirksomheder ser, at landbruget skal gå for at sænke CO2-udledningen. Det gælder også hos Unilever, Nestlé og Arla. Og Carlsberg-direktøren frygter, at dansk landbrug misser et erhvervseventyr, hvis landmændene ikke springer på vognen.

Samtidig glæder Henrik Terp sig over, at en ny rapport fra Boston Consulting Group peger på akkurat det samme.

Heri konkluderes det, at landbruget kan sænke sin klimagasudledning med 30 procent frem mod 2040 ved at lægge om til regenerativt landbrug.

– Vi kommer ikke udenom at sætte de biologiske virkemidler i spil, og jeg synes det er ekstremt ærgerligt, hvis vi i dansk landbrug misser denne chance, fordi vi ensidigt fokuserer på andre virkemidler som biokul og nitrifikationshæmmere, siger formanden.

En fordel for landmanden
Rapporten ”The Potential of Regenerative Agriculture in Denmark” peger også på, at dyrkningspraksissen har positive effekter på miljøet.

Dertil kommer en række positive effekter for landmanden.  Han sparer omkostninger, tid og gødning. Derudover får han en mere dyrkningssikker jord, der bedre kan klare såvel tørke som store mængder regn.

– Det kan godt være, at mange er nervøse for at lægge om, og det kræver da også, at man omstiller sin tankegang og er villig til at lære noget nyt, men det kan sagtens lade sig gøre. Der florerer mange myter om pløjefri dyrkning, men det nøjagtigt, hvad det er. Nemlig myter. I FRDK har vi næsten 700 medlemmer, der lykkes med det, så det kan altså sagtens lade sig gøre, hvis man følger principperne for det, siger Henrik Terp.

Regenerativt landbrug er conservation agriculture
FRDK mener, at man ikke får et regenerativt landbrug uden reduceret jordbearbejdning og principperne i conservation agriculture.

Det er man enig i i rapporten fra Boston Consulting Group, som beskriver praksissen som et system, hvor man fokuserer på at genopbygge jordens naturlige økosystem og kulstofindhold.

De primære elementer er at forstyrre jorden så lidt som muligt, samt at sørge for at jorden har et konstant og diverst plantedække.

Regenerative landbrugspraksisser beskrives som minimal jordbearbejdning, optimeret brug af efterafgrøder og nedmuldning af afgrøderester, der forbedrer jordens naturlige økosystem.

Carlsberg definerer regenerativt landbrug som et landbrug, hvor man pløjer mindre, bruger mindre gødning og skifter mellem forskellige afgrøder.

– Det er jo i høj grad dét, vores medlemmer gør, både de pløjefri og de, der er ovre i CA-systemet, siger Henrik Terp.

Andre løber med gevinsten
Ligesom Carlsberg-direktøren opfordrer Henrik Terp det samlede danske landbrug til at komme ind i kampen og trække i arbejdstøjet.

– Så længe vi lader andre om at definere, hvad regenerativt landbrug er, så lader vi dem om at sætte retningen. Det er farligt, hvis vi sidder på hænderne og bare venter på, at vi endnu engang får udstukket nogle retningslinjer. Vi skal sikre, at fagligheden bevares, og vi skal sikre os, at landmanden får en del af gevinsten. Ellers ender det med, at det bliver et krav for at levere og at vores aftagere scorer gevinsten. Det har vi jo set før. For eksempel i biogassen, siger formanden.