Der er næsten altid stor forskel på de enkelte vækstsæsoner. Alle er vist fuldt ud klar over, at sæsonen 2023/2024 ikke er nogen undtagelse. Jeg kan ikke huske en anden sæson, hvor der ikke har været en længere periode uden nedbør. Der har naturligvis være nogle gode dage med tørt vejr, men regnen er hurtigt vendt tilbage.

En sådan sæson gør det svært at finde perioder, hvor en udfordret jord med dårlig afdræning kan harves op til udtørring inden såning. Hvis harvningen lykkedes, kom der måske igen regn, som fik den løsnede jord til at klaske sammen igen. Ofte med det resultat, at den udsåede afgrøde har haft dårlige betingelser.

I FRDK har vi fået flere tilkendegivelser om, at marker der haft gode efterafgrøder, der samtidig har fået lov til at ligge vinteren over, har tørret hurtigere op i foråret 2024 og derfor bedre har kunnet tåle de store nedbørsmængder.

Harvning forbedrede hverken vækst eller udbytte
Blandt landmænd, der overvejende anvender CA-principper i dyrkningen, havde mange den erfaring fra 2023, at vårbyg klarede sig klart bedre efter en harvning før såning. Dette forhold har ikke i samme grad været gældende for 2024, hvor flere melder om, at harvning ikke har forbedret vækst og udbytte.

Dette svarer også til en visuel vurdering af væksten i de to Carbon Farm forsøgsmarker FRDK har med i projektet af samme navn. Her laves der forsøg i en pløjet parcel, en med pløjefri dyrkning, en med CA og en med ekstra fokus på kulstofopbygning.

Forskellen mellem parcellerne er kun etableringen, hvor resten er ens. Det vil sige, at der er samme afgrøde og efterafgrøder forud for vårsæd. Der bruges en såmaskine, der kan så i alle led, ens gødningsmængde og så videre.

Efterafgrøder sikrede godt såbed
Jeg besøgte forsøgene, der ligger i Jerslev ved Brønderslev og i Yding ved Skanderborg, sidst i maj for at vurdere forsøgenes tilstand. Begge steder er der sået havre efter forfrugt vinterbyg efterfulgt af en efterafgrødeblanding kaldet Carbon Farm.

Blandingen blev sået cirka 1. august 2023 og udviklede sig meget godt i løbet af efteråret.  På trods af den gode vækst, var der ingen udfordringer med at etablere havren i foråret uden bearbejdning. Der var en fin fremspiring i alle parceller og en god vækst cirka 3 uger efter såning. En pløjning eller kraftig jordbearbejdning ilter normalt jorden og giver øget omsætning af planterester. Der var også her en tendens til, at de pløjede parceller var grønnere. Det er meget naturligt, da den kraftige efterafgrøde gjorde, at der blev planlagt en væsentlig mindre N-mængde tilført. Og den store efterafgrøde giver naturligt mere at omsætte.

Dette års erfaringer siger altså, at der er store fordele i at have haft gode afgrøder/efterafgrøder, der fået lov at ligge vinteren over således, at jorden ikke falder sammen under meget våde forhold.

Derved er marken ofte meget tidligere tjenlig til såning af vårbyg og andet vårsæd. Det gælder også, hvor man ønsker bearbejdning forud for såning. Derudover kan en jord med gode rodgange under bearbejdningsdybden bedre afdræne overskudsnedbør efter såning.

Harvning kan være en god løsning
Der er sikkert også nogen, der i 2024 har oplevet, at harvning har været godt under deres aktuelle forhold. Har man en jord, der er kompakt, så rødderne ikke kan vokse, og vandet ikke kan komme væk, skal man selvfølgelig prøve at finde årsagen til miseren.

Her kan en opbygning af jorden ved at sikre næsten kontinuerlig plantevækst være vejen frem. Måske kombineret med en dybere løsning; eventuelt grubbesåning af raps.

Husk også, at det, der er rigtig hos dig, ikke nødvendigvis er det samme hos naboen. Det kan skyldes forskel i jordtekstur eller afvandingsforhold med videre.

Carbon Farm-forsøgene

• Beliggende ved Jerslev i Vendsyssel og Yding ved Skanderborg
• Forsøgsplanen
  • 1: traditionel pløjning og såning
  • 2: harvning og såning
  • 3: CA princip uden bearbejdning
  • 4: CA princip uden bearbejdning med ekstra fokus på kulstofopbygning.
• Carbon Farm-blandingen
  • udviklet i forbindelse med projektet og er en alsidig blanding
  • består af ni forskellige arter: blodkløver, boghvede, oliehør, honningurt, vintervikke, fodervikke, olieræddike, alexandrinerkløver og strukturator.
  • Formålet er maksimal opbyggelse af kulstof i jorden