I England er raps-dyrkningen reduceret ganske betydeligt, fordi rapsjordloppeangrebene blev så kraftige, at de koster for stort udbytte.

Årsagen er, at jordlopperne er blevet resistente, og det er de på grund af en meget intensiv rapsdyrkning og et lige så intensivt forbrug af insektmidler.

For år tilbage udgjorde raps op mod næsten 1/3 af dyrkningsarealet i nogle områder – og det fremelsker de tilhørende skadevoldere.

De forholdsvis få rapsmarker, der kunne ses i år i England, var ikke imponerende – og da slet ikke i forhold til de rapsmarker, der var herhjemme. Så der er al mulig grund til at lære af erfaringerne fra England. Vi skal have fokus på stor diversitet og tilpas mange år mellem dyrkning af udsatte afgrøder. Ellers afskærer man sig måske fra fremtidig dyrkning.

Et andet eksempel er resistent agerrævehale, som er vildt udbredt i England, og som også sætter det store vintersædsareal under pres. Og det er en seriøs trussel. Ikke mindst når man er udfordret af en høj lerprocent.

Så alle IPM-værktøjer skal i brug: Varieret sædskifte, skifte mellem aktivstoffers virkemekanismer, behovsbestemt jordbearbejdning og såtid og optimale konkurrencefordele for vores afgrøder.