Mange effekter af pløjefri dyrkning
FRDK har blandt kommenteret følgende:
”I miljørapporten står der rigtigt nok, at Pløjefri dyrkning og CA er en vigtig miljøindikator i forhold til jordkvalitet. Men vi mener, at direkte såning også bør tilføjes for indikator for miljøfaktorerne: biodiversitet, vand, energi og klima”.
Fra link nederst kan I se FRDKs høringssvar og de argumenter vi har fremført vedrørende miljøeffekter af pløjefri dyrkning og direkte såning.

FRDK er ikke alene om, at argumentere for at direkte såning bør vægtes højere i miljørapporten. Direkte såning eller pløjefri dyrkning nævnes også i fem andre høringssvar.

Danmarks naturfredningsforening skriver:
”Det er veldokumenteret, at marker, der dyrkes efter principperne for Conservation Agriculture (CA) har en langt større biodiversitet, et lavere forbrug af brændstof, giver mindre tab af næringsstoffer og lavere forbrug af insektgifte. Det er derfor oplagt at fremme denne dyrkningsform gennem et eco-scheme. Kriterierne for CA er veldefinerede, og det er derfor let at implementere denne ordning.”

Danmarks Ornitologiske Forening skriver:
”DOF så derfor gerne, at der etableredes også et Eco-scheme for CA-dyrkning på linje med det for økologisk drift. Her kan der indarbejdes max krav til belastning med pesticider og krav om 10 % ikke-produktive elementer. Støtteberettigelse vil formentlig forudsætte etablering af en certificeringsordning for CA-dyrkningen, og DOF skal opfordre til, at Landbrugsstyrelsen bidrager positivt hertil.”

Dansk Planteværn skriver:
”…Det er vores overbevisning, at man gennem udvikling af nye produkter og dyrkningsmetoder, som f.eks. conservation agriculture eller pløjefri dyrkning, kan bidrage til opnåelse af de ønskede målsætninger for både miljø, sundhed og klima samt minimering af jord erosion.”

Landbrug og fødevarer skriver:
” Den kendsgerning skal afspejles i formuleringen af den kommende danske CAPstrategiske plan og herunder primært udformningen af GLM-krav 6 om jorderosion. Det betyder konkret, at Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at der sikres en absolut minimumsimplementering af GLM-kravet, hvor der er fokus på landbrugsrådgivning eventuelt suppleret af positive incitamenter inden for rammerne af et eco-scheme, som fx til belønning af pløjefri dyrkning og at småbiotoper udlagt på evt. udpegede arealer kan tælle med i både GLM 8 og i et eco-scheme til biodiversitet”

WWF (Verdensnaturfonden) skriver:
”Vi ser derfor en stor risiko for, at der etableres naturområder under Eco-Scheme for biodiversitet, hvor arter indvandrer, og områderne derfor senere nedlægges og dermed reelt fungerer som økologiske fælder (ecological traps). Derved risikerer sådanne midlertidige levesteder at få en direkte negativ effekt på særligt den truede biodiversitet i det åbne land i flg DCE; Aarhus Universitet (2017):
”… det er bekymringen, at sådanne flygtige levesteder af lav kvalitet (sinks) tiltrækker arter fra biotoper af høj kvalitet (sources) … Problemet kan muligvis håndteres ved at undlade at pløje eller slå hele arealet på én gang, men i stedet lade en lille andel stå urørt, så næste års generation er sikret, men dette er et område, hvor der er brug for mere forskning..”

Høringsmateriale:
Supplerende strategisk miljørapport af justeret forslag til den danske CAP-plan 2023-27 (link til Høringsportalen)
Her vil Landsbrugsstyrelsens svar også blive publiceret.