Hestebønner er en afgrøde i vækst. Der dyrkes hestebønner dels til eget brug i svinebesætninger, og samtidig er der de seneste år kommet et stabilt marked for afsætning ved flere grovvarevirksomheder.  

Lokalt har Hornsyld Købmandsgård indgået et samarbejdet med forarbejdningsvirksomheden Meelunie, der har opført en forarbejdningsfabrik tæt ved E45, Hedensted. Med opførelsen af en ny fabrik og øget efterspørgsel på hestebønner, tilbyder Hornsyld købmandsgård indlevering af hestebønner i høst.

Kombinationen af gode afsætningsmuligheder og stigende problemer med græsukrudt er stærkt medvirkende til, at vi ser flere hestebønner i markplanerne.

For vårsæd og for hestebønner specielt var året 2023 en kæmpe udfordring, og vi konstaterede et udbytteniveau fra 2,5 til 5,5 ton pr. hektar. Altså en forskel på cirka 3 ton pr. hektar i forhold til 2022. Det interessante var, at selv om marker lå side om side og var sået indenfor få dage, var der kæmpe variation i det opnåede udbytte.  En stor del at dette kan tilskrives dyrkningstekniske forhold. 

Hellere vand end et perfekt såbed
I vores interne DB-kalkule er det klart, at der skal gode udbytter i hestebønner for at slå maltbyg. Derfor er det oplagt at sætte spot på, hvad de dygtigste avlere har fokus på.

Det bliver ofte nævnt at hestebønner er relativt upåvirkede af kvaliteten af såbedet.  Hestebønner passer perfekt ind i et system med minimal jordbehandling. Hestebønner er følsomme for vand omkring blomstring. Det er helt afgørende for at høste et fornuftigt udbytte. Pløjning, kraftige harvninger øger fordampning af vand. Derfor er der ingen grund til at harve jorden tør.

Jorden kan selvfølgelig være for våd at så i, hvorfor jordbearbejdninger bliver en balance med at gøre nok til, at der sås i et fornuftigt såbed.

Pointen er, at hestebønner ikke kvitterer for et pænt såbed, men de kvitterer for tidlig såning.

Hestebønner skal sås tidligt, og der skal etableres en tæt bestand
Det er almindelig kendt, at hestebønner skal i jorden som det første. Som tommelfingerregel siger vi, at tre ugers forsinkelse af såtidspunkt koster et ton bønner pr. hektar. Derfor er det med at være klar fra start. Hestebønner er med i sædskifte for at sanere mod græsser. Derfor hjælper det ikke med en alt for tynd og uens plantebestand. Bare pletter giver lys og luft til de grove græsser. Derfor er vores udgangspunkt, at der skal etableres cirka 40 planter pr. kvadratmeter.

Bønner skal sås dybt
Sådybden er et fokuspunkt. I høst oplevede vi, at der en sammenhæng mellem tusindkornsvægt og sådybde. Korrekt sådybde gav øget tusindkornsvægt og dermed øget udbytte. Såning i tre til fire centimeter giver en dårlig rodudvikling, og det slår igennem på udbyttet.

Skiveskærssåmaskiner som for eksempel Multiva, John Deere 750A med flere kan så ned i cirka otte centimeters dybde. Det er ikke farven på maskinen, der er afgørende, men det er kombination af en stor disc og et højt skærtryk. Det kræver selvfølgelig den rigtige indstilling af maskinen.

Ældre såmaskiner eller rotorharvesæt med skiveskær kan have en udfordring, hvis der sås med mindre skærtryk og en lille diameter på så-discen. Her bliver grejet udfordret.

Erfaringen er, at uanset tryk og discstørrelse, skal farten med skiveskærs-såmaskinen ikke være for høj.

En tandskærssåmaskine, for eksempel en Horch Sprinter, Claydon eller Amazone Cayenne, er nærmest skabt til at så hestebønner. De har let ved at holde en stor dybde. Det er måske ikke præcisionsmaskiner, men om bønnerne kommer i 7 eller i 9 centimeters dybde er ikke så afgørende. De skal bare godt ned.  En upræcis sådybde giver udfordringer med at time glyphosat-indsatsen efter såning, så derfor er en ens sådybde klart at foretrække, men dette har væsentlig større betydning, jo mere øverligt der sås.

Har du ikke udstyr til at så dem i den korrekte dybde, skal du leje den rigtige maskine ind.

Placér PKS-gødning- det giver et boost
Et andet fokuspunkt er startgødning. Det var ret tydeligt, at de marker, der ikke havde fået startgødning reelt, nåede at visne, inden der kom vand. Disse marker havde tendens til et gulligt skær og rettede sig ikke sent på sæsonen.  I et år som 2022, hvor vi havde mere varme i foråret, så vi slet ikke samme forskel. I et koldt forår og med forsinket såning bliver forskellene synlige.

Hestebønner producere kvælstof, men de har behov for en placering af fosfor. En gødning som PK 0-7-17 er ofte et bedre valg end den klassiske PK 0-4-21.

PK 0-7-17 giver næsten den dobbelte mængde P pr. 100 kilo gødning. Det passer bedre til lerjorden.  Omvendt er det på en vandet sandjord, hvor kaliumtalene ofte er markant lavere end på lerjorden. Her vil en PK 04-21 være spot on. Vores anbefaling er cirka 10 kilo P pr. hektar til arealer med gode til middel fosfor tal. 15-20 kilo P pr. hektar til arealer med lave P-tal. Da hestebønner producerer protein, er svovl med til at sikre produktion af de essentielle aminosyrer. Derfor er det en god ide at give 15 kilo S pr. hektar.

Læren er at kombinationer af sen såning og koldt foråret koster udbytte.  Ikke alle år er kolde, men hvis du sparer P til hestebønnerne, skal den efterfølgende hvede have 40 kilo P ekstra pr. hektar.

Vær proaktiv med ukrudtsbekæmpelsen
Ukrudtsbekæmpelsen giver normalt ikke de store udfordringer. Med en korrekt og dyb sådybde kan første hold ukrudt svides af før fremspiring med en lav dosis glyphosat. Tilsætning af Clomazon giver god effekt på fuglegræs. Særligt det resistente fuglegræs er udbredt i vores områder. Derfor går vi efter højest mulig effekt. I 2023 var det klart at spildrapsen løb igennem denne løsning. Her er tilsætning af 0,75-1,0 Fenix effektivt. Det er dyrt, men eneste effektive løsning. Spildraps ved høst øger vandindholdet og giver øget spild ved høst.

Ikke to år er ens, og hvis sæson 2024 bliver tør, vil Fenix virke dårligt, da jordmidler kræver fugt. Her bør en Fighter-løsning tænkes ind. Vi kan altså ikke lave en standard-sprøjteplan, der dækker alle situationer.

De bedste skiller sig ud ved at tilpasse ukrudts-indsatsen ud fra de aktuelle forhold og hele tiden korrigere efter de aktuelle forhold. Lokalt har stormen Hans øget problemet med spildraps i sædskiftet, derfor kommer vi til at tænke spildraps ind i alle strategier. 

Lusene kommer i to hold – Slip ikke marken af opsyn i ferien
Vi så som sædvanlig angreb af bladrandbiller. Dette skadedyr tillægger vi ikke helt så stor betydning i et tørt år. Vi er sikre på, at der et henfald under tørre forhold samtidig med en dyb såning. Her ser vi mindre påvirkning af knoldbakterierne på grund af angrebet af bladrandbillerne.

2023 blev et luseår i bønnerne. Først kom der kraftige angreb af de grønne ærte-bladlus, hvilket var til at kontrollere, men derefter kom et meget kraftig angreb af de sorte bedebladlus.

Angrebet af bedebladlusene kom omkring 10. juli. Her var der måske gået lidt ferie-stemning i markbruget, og ikke alle fik sat effektivt ind mod dem.

Problemet var særligt stort i 2023.  Den kraftige solindstråling nedbrød aktivstoffet fra den tidlige behandling. Hvor der var god vandforsyning, var der også en vegetativ tilvækst, som igen gav en fortyndingseffekt. Derfor var der kort virkningstid for midlerne.

Hestebønner bør have fem frie år mellem bælgsæd, og der bør holdes tre frie år mellem raps og hestebønner.  Raps og hestebønner deler flere sygdomme, hvor knoldbægersvamp kan være meget tabsgivende. 

Pro-tips til hestebønnedyrkning

Pro tip 1.  Saml sten og troml! Særlig i tørre år sidder bønnerne lavt på stænglen, så for at undgå sten i mejetærskeren skal der samles sten. Et par dage efter såning kan marken gives en tur af tromlen- Det skader ikke, vi kan fint vente på at jorden bliver tør i overfladen.   

Pro tip 2. Kig efter spild under høsten. Bønner kan springe op. Riglen kan få bønnerne til at falde ned foran skærebordet, og indføringstromlen kan kaste bønner ud af maskinen igen. Spild ved skærebordet kan mindskes ved at anvende forlænget skærebord, et power-flow bord eller et sejlskærebord. 

Pro tip 3. Glem vinterbønner. Det er en niche, der får meget opmærksomhed. Det vores vurdering, at vinter-bønner skal have udsigt til vandet. Hestebønnerne er relativt vinterfaste, men problemet er marts måned, hvor der optræder perioder med skiftevis tø og frost. Denne hurdle er man forædlingsmæssigt et stykke fra at have løst, hvorfor langt de fleste skal dyrke almindelige vår-hestebønner.