Det pløjefri areal stiger og stiger, og det mærker man hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Medlemstallet stiger, og foreningen er i kontakt med flere landmænd, der ønsker at komme i gang med omlægning til mindre jordbearbejdning.

Derfor har 12 af foreningens FRDK PløjefriRådgivere været på videreuddannelse, så de nu er klar til at udføre PløjefriTjek. Det er rådgivningsbesøg med fokus på, hvad der skal til for at komme i gang med pløjefri dyrkning.

– Ofte er der mange spørgsmål omkring sædskifte, håndtering af ukrudt, maskiner og selvfølgelig jordbearbejdning, når man kaster sig ud i en ny dyrkningsform, siger Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert i FRDK og tovholder på uddannelsen.

Fra tre til femten specialrådgivere
FRDK har ikke selv rådgivere ansat. I stedet har foreningen et netværk af 35 FRDK PløjefriRådgivere, der er fordelt over hele landet. Der er både private rådgivere og rådgivere, der er ansat i en DLBR-virksomhed.

De pløjefri rådgivere mødes i FRDK-regi tre gange om året for at udveksle erfaringer og holde sig opdateret på den sidste nye viden indenfor dyrkning ved reduceret jordbearbejdning og ingen jordbearbejdning.

Ud af de 35 rådgivere er 12 styk nu videreuddannet til FRDK PløjefriTjek-rådgivere. Tidligere var der tre PløjeFriTjek konsulenter, men de kunne ikke dække behovet længere.

De fik for mange timer på landevejene, men nu er hele landet er dækket ind.

Besøg på bedriften
Der er ikke to landbrug, der er ens, og der findes ikke en fast køreplan for, hvordan man dyrker sin jord pløjefrit.

Derfor består et PløjeFriTjek af besøg på den konkrete ejendom. Her gennemgår rådgiver og landmand markplan og sædskifte og får en snak om de aktuelle forhold på gården.

Der er også besøg i marken, hvor der graves i jorden og mærkes efter såler og pakninger med jordspyddet, så jordtype og behov for jordbearbejdning kan fastslås.

Det bliver undersøgt, om der er en pløjesål, der skal løsnes, og om det skal gøres mekanisk eller kan klares biologisk med efterafgrøder.

De fleste har maskinerne
Der bliver også taget en tur i maskinhuset for at vurdere, om der er de redskaber og maskiner, der er behov for.

– I langt de fleste tilfælde har landmanden de redskaber, der skal til for at komme i gang. De fleste har en harve, der fint kan bruges. Pløjefri dyrkning handler i langt højere grad om management end om store maskiner, siger Annette Vibeke Vestergaard.

En del af de nye konsulenter har allerede været ude at lave de første FRDK PløjefriTjek.

FRDK PløjefriTjek specialrådgivere

• Brian Bastrup Søndergaard, Velas
• Charlotte Marie Jacobsen, Vestjysk
• Christian Lervad-Bach, Velas
• Emil Bollerup Christensen, Agri Nord/LandboNord
• Erik Sandal, Velas
• Karsten Nielsen, Søhøjlandets Regnskabskontor
• Kasper Holm Kristensen, Velas
• Kasper Kjær Jensen, Spiras
• Kristoffer Boye Larsen, Velas,
• Lars B. Andreasen, Fjordland
• Leif Kildeby Nielsen, VKST
• Leo Bajlum, Fjordland
• Niels Holmgaard, Sagro
• Poul Madsen, Agri Nord/LandboNord
• Søren Ladefoged Wind, LRS