FRDK søger nye standarder for efterafgrøder i majs

Efterafgrøder i majs kan i langt højere grad end i dag bidrage til en sund jord og biodiversiteten, vurderer FRDK, der lige nu tester en forsøgs-blanding blandt andet med kvælstoffikserende afgrøder.
Erik Sandal (tv) og Anders Spanggaard (th)
Planteavlskonsulenterne Erik Sandal (tv) og Anders Spanggaard er begge begejstrede for FRDKs nye testblanding, der giver masser af liv til jorden.

I en forsøgsmark ved Haverslev i Himmerland skiller en efterafgrødeblanding sig særligt ud. Dybrøde blomsterknopper i blodkløver og fine, næsten gennemsigtige sart lyserøde blomster i ærteblomsten Serradel lyser op mellem majsrækkerne.

Blomsterne er omringet af store, lysegrønne cikorier og mørkegrønt rajgræs. Blandingen er udviklet af planteavlskonsulent og PløjefriRådgiver Erik Sandal for FRDK.

– Gentagen dyrkning af majs er hård ved jorden og kan udpine den. Med sådan en blanding her kan vi skabe meget mere liv i og på jorden og en større biodiversitet, siger Erik Sandal om baggrunden for blandingen.


Genopbygning af majsjord
I majsmarker er der ofte tung trafik sent på året, hvor der er risiko for strukturskader.

Her hjælper cikorien med jordløsning, og de andre arter bidrager til jordens liv i form af bakterier og svampe. Over jorden er der masser af føde til insekter og bier.

– Det er det, der skal til, for at vi kommer videre, når vi taler sund jord. Det handler om at regenerere majs efter majs-jord, siger Erik Sandal.

Den store plante- og bladmasse dækker også godt af for ukrudtet.


Mere kvælstof
Nye regler har åbnet op for brugen af bælgplanter i efterafgrøder.

– Vores testblanding her er på begynder-stadiet, men det er spændende at se, om vi også kan få det til at virke i majs, og vi kan konstatere, at det kan lykkes, for der er en virkelig god vækst, siger Erik Sandal.

Cikorie, rajgræs og blodkløver er alle godkendte arter til efterafgrøder. Serradel er endnu ikke på listen.


Sparer dyr handelsgødning
Anders Spanggaard Christensen, der er planteavlskonsulent i Agri Nord og ansvarlig for forsøgsmarken, er også meget begejstret for blandingen. Ikke mindst på grund af de kvælstoffikserende arter, der nu er tilladt at bruge i efterafgrøderne.

– Vi ville gerne have flere kvælstoffikserende arter i efterafgrøderne, så vi kan spare på den dyre handelsgødning, hvis vi selv kan producere det ude i marken, siger han.

Erik Sandal understreger, at der skal et egentligt forsøgsarbejde i gang med disse blandinger,  før det kan vurderes om investeringen i den dyrere blanding og trækket i N-kvoten er betalt.

Anders Spanggaard ser også en fordel i at have mange forskellige arter i blandingen. Det betyder nemlig, at det er muligt at have en større biodiversitet, når man dyrker majs efter majs

– Det giver en helt anden biodiversitet i den samme mark, siger han.

Se blandingen

Erik Sandal viser efterafgrødeblandingen frem ved Agri Nords Grovfoderdag torsdag den 22. september fra 10.30 til 12.30, hvor der blandt andet er særligt fokus på efterafgrøder. Se mere HER


Testblanding majsefterafgrøder Erik Sandal
FRDKs bud på fremtidens efterafgrøder i majs er blodkløver, serradel, cikorie og rajgræs.


Testblanding efterafgrøder i majs blodkløver Erik Sandal
Der er flotte, dybrøde blomster i blodkløveren.

Testblanding majsefterafgrøder Erik Sandal
Serradel, der er en del af ærteblomstfamilien, samler kvælstof til næste afgrøde.







Radrenser etablerer majsefterafgrøder bedst

I to forsøgsmarker i Himmerland er der tydelig forskel på etableringen af efterafgrøder i majs. Resultatet er langt bedre efter etablering med radrenser fremfor strigle.

Der er ikke mange kilometer mellem to forsøgsmarker med efterafgrøder i majs i Himmerland, men det er milevidt mellem succesen med etableringen.

Det ene sted er efterafgrøderne spredt ud ved en strigling, og det andet sted er det etableret med en radrenser med frøkasse.

Og efter radrenseren står de forskellige blandinger flot med store planter og godt plantedække. Det gør de i knap så høj grad i de parceller, hvor de er striglet i jorden.

– Det ser ud til, at der er meget stor forskel på effekten af de to metoder, siger planteavlskonsulent og PløjefriRådgiver Erik Sandal, FRDK.


Mere fugt ved radrensning
Forsøgsansvarlig og planteavlskonsulent Anders Spanggaard, Agri Nord, vurderer, at succesen med radrenseren primært skyldes, at der har været mere fugt tilgængelig.

– Radrenseren placerer frøene i den rille, den lige har lavet, hvor der er fugt, og det er afgørende for en god fremspiring. Ved strigling kommer frøet til at ligge ovenpå jorden, som har været meget tør i år, siger han.

Desuden har radrenseren et trykhjul efter såning, så frøene lige bliver dækket af jord.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.