Der er fortsat mange, der mangler at se lyset i efterafgrøder. De kalder dem chikaneafgrøder og raser over, at de skal så dem i marker, hvor der ellers kunne have været dyrket korn.

– Det kan man selvfølgelig godt forstå, når man ved, hvordan de er blevet introduceret med tvang og stramme datokrav, men det er en skam, for efterafgrøder har så mange fordele, siger Søren Søndergaard, der er faglig medarbejder i FRDK med ansvar for efterafgrøder.  

Foreningen vil gerne være med til at ændre holdningen til efterafgrøderne og inviterer til efterafgrødedemo to steder i november måned. Den 12. november kl. 13 på Schackenborg Slot i Tønder og den 13. november kl. 10 på Houstrupgaard i Tårs.

Begge steder fremvises FRDKs specialblandinger Kvælstoffabrikken, Carbon Farm og Sund Jord-løsner.

– Mange steder sår folk efterafgrøder for at overholde reglerne, men de får ikke glæde af dem. Vi vil gerne være med til at oplyse om, hvordan man kan få mere ud af dem, siger Søren Søndergaard

Udbyttestigning
En af de store fordele, hvis man vælger en god efterafgrødeblanding, er muligheden for at hæve udbyttet og få en mere frugtbar jord.

– Forsøg viser, at man kan opnå en udbyttestigning på mellem fire og fem hektokilo kerne efter gode efterafgrøder, siger Søren Søndergaard.

Nye undersøgelser viser desuden, at kartofler kvitterer for valg af en god efterafgrødeblanding og valg af den rigtige olieræddikesort.

Forsøg viser også, at hvis man vælger den allerbilligste løsning og sår rug og andet korn, så bliver udbytterne dårligere.

– Og man får heller ingen løsning af jorden eller opbygning af kulstofindholdet i jorden eller liv i jorden. Man får faktisk ikke noget som helst, siger Søren Søndergaard.

Grøngødning
I mange andre lande kalder man konsekvent sine efterafgrøder for »green manure« – altså grøngødning. Det er der en årsag til. Efterafgrøder opsamler og frigiver en hel række næringsstoffer fra jorden og kan udgøre en væsentlig andel af næste afgrødes gødningsbehov.

Både Kvælstoffabrikken og Carbon Farm har vist deres evner til at gøde. I målinger fra 2023 var der i nogle demoparceller 200 kilo kvælstof i Carbon Farm i efteråret.

Det er ikke alle 200 kilo, der er til rådighed til næste afgrøde, men der er måske halvdelen af den gødning, som vårsæden har brug for.

Forsøg viser, at man i mange tilfælde kan spare mellem 40 og 60 kilo kvælstof pr. hektar efter en efterafgrøde.

Biologisk løsning af jorden
Efter en vækstsæson med ekstreme mængder nedbør og dermed komprimeret jord og skader og spor efter kørsel under dårlige forhold kan efterafgrøder være en hjælpende hånd.

På Houstrupgaard har indehaver Claus Budolfsen sået FRDKs Sund Jord-løsner på en lav og tung mark med komprimeret jord. Den er sammensat af arter, der er særligt gode til at løsne jorden og genopbygge jordens mikroliv.

– Jorden er klasket sammen, og den er svær at få varme og luft i, så nu vil jeg prøve ad den biologiske vej, fortæller han.

Claus Budolfsen er en af de landmænd, der har fået øjnene op for, hvad man egentlig kan med efterafgrøderne. Han er gået fra den nemme og billige løsning med at så en blanding af havre og byg til at bruge andre efterafgrøder.

– Vi er begyndt at finde ud af, hvad vi har af efterafgrøder, og hvorfor vi har det, fortæller Claus Budolfsen, der er vært ved FRDKs efterafgrødedemo den 13. november.

Jordforbedring
Søren Søndergaard peger også på, at efterafgrøder har en god effekt på jordens struktur. Det skyldes, at efterafgrøden efterlader planterester og organisk materiale i jorden, og at rodgangene skaber kanaler, hvor vandet kan komme væk.

– Du får en biologisk opbygning af jorden, der forbedrer strukturen og forebygger køreskader, og vi ser færre strukturskader efter efterafgrøder, siger han.

Endelig peger Søren Søndergaard på, at efterafgrøder er foder til nyttedyr, herunder regnorm, og bakterier og svampe.

– Bakterier og svampe er afhængige af, at der er en vækst over jorden til at fange sollys, som omdannes til energi til organismerne i jorden. De dør, hvis jorden er bar vinteren over, siger han.

Efterafgrøder skal genoplive jorden
Opbygningen af en sund jord er årsagen til, at forvalter på Schackenborg Landbrug, Lasse Bertelsen, sår efterafgrøder. Rigtig mange efterafgrøder. I år har han 235 hektar efterafgrøder, og kun 70 hektar er lovpligtige.

Brugen af efterafgrøder er sammen med reduceret jordbearbejdning og en række andre tiltag en del af en strategi om at få en mere sund og frugtbar jord.

– Landbruget har været drevet helt traditionelt med pløjning, fjernelse af halmen, meget begrænset tilførsel af husdyrgødning og kun efterafgrøder af nød. Derfor er vi nødt til at puste nyt liv i den, og det kan vi gøre ved at lade marken være grøn året rundt, siger han.

Lasse Bertelsen er vært for FRDKs forsøgsdemo den 12. november.

Få mere info om demoerne:

Efterafgrødedemo Schackenborg Landbrug

Efterafgrødedemo I/S Houstrupgaard