Engageret hobbylandmand
Lad det være skrevet med det samme. Claus Mørk er nu hobbylandmand og har i 20 år levet af noget helt andet end landbrug. Men for flere årtier siden var han i tre sæsoner i USA og arbejde med landbrug. Desuden har han det grønne bevis, har malket køer og været driftsleder på en maskinstation i sine unge dage. – Da jeg var i USA, fandt jeg ud af, at man slet ikke behøver pløje for at dyrke jorden. – Det vildeste, vi gjorde, var at køre over med en tallerkenharve, hvor farmeren fandt det nødvendigt. – Ellers var det bare på med en 12 meter harve, der harvede meget øverligt og efterfølgende så, fortæller han om sin tidlige erfaring med pløjefri dyrkning. Ï 2016 købte han et mindre landbrug på 10 hektar lige vest for Viborg og valgte i 2018 at købe yderligere 192 hektar i området. – Hvis jeg skal nå selv at drive landbrug, skal det være nu, konstaterer han.
Godt med en sparringspartner
Selvom Claus Mørk via søgning på internettet havde tilegnet sig en masse viden og fra sin ungdom vidste, at pløjning ikke er et must, havde han alligevel rigtig mange uafklarede spørgsmål. – Det var dem, jeg ville afklare sammen med Lars, og han har vist sig at være en god sparringspartner siger han. Ud af deres første møde kom et kortere referat, hvoraf det blandt andet fremgår, at: ”Dit sædskifte: Havre-Hvede/Rug-Vårbyg m. græsudlæg-Frøgræs-Majs kan nemt udvides, så der sættes hestebønner ind forud for vinterkornet. 6-års-sædskiftet kommer derfor til at se således ud: Havre m efterafgrøder-Hestebønner-Hvede/Rug-Vårbyg m. græsudlæg-Frøgræs- Majs m efterafgrøder. Da du gerne vil opbygge mest muligt humus, og i den forbindelse ønsker at pleje mykorrhiza svampene bedst muligt, vil der ikke være plads til vinterraps i sædskiftet. Afgræsning af frøgræsstub og efterafgrøder med kreaturer er i den forbindelse også en god ide. Ved gennemgangen af dine marker fandt vi ingen vækst- og rodstandsende lag med jordspyddet, men jeg vil opfordre dig til at bruge både spade og jordspyd flittigt, når du er rundt på tilsyn på markerne. Jorden var dog for vandmættet til at lave egentlige grave- og spadeprøver, så det har vi til gode til foråret, når jorden er tørret lidt mere op”.
Se hele artiklen her
Tilmeld dig PløjefriTjek
Er du blevet inspireret til selv at få lavet et PløjefriTjek, så henvend dig til Hanne Schønning på e-mail eller tlf. 30 66 40 72.
Se mere i PløjefriTjek pjecen her