Agrovi holder igen i år Sund Jord-konference hos Søren Ilsøe på Knudstrupgaard ved Sorø. I år er der blandt andet fokus på præcisionslandbrug, CAP-reform og den bæredygtige bedrift som helhed.

Efterafgrøder er også et fokusområde. Der er anlagt en række forskellige parceller, blandt andet en med FRDKs nye kvælstoffikserende blanding FRDK MFO Kvælstoffabrikken (25/75). Den indeholder bælgplanter i form af vintervikke og blodkløver. Den blanding er nu også lovlig som pligtig efterafgrøde.

Nogle af demonstrationsparcellerne har fået gødning, og det har været nødvendigt, for den forrige afgrøde i marken har tilsyneladende opbrugt alt det kvælstof, der var i jorden.

– Der er tydelig forskel på dem, der har fået gødning, og dem der ikke har. Der har virkelig været spist op, siger planteavlskonsulent og ansvarlig for konferencen, Andreas Skov Rasmussen.

Test af olieræddike-sorter
Der er desuden anlagt demo-parceller med forskellige sorter af olieræddike.

– Vi kan ikke visuelt se nogen forskel, men vi regner med at lave analyser og måle udbytterne på den efterfølgende afgrøde for at se, om der er forskel på eftervirkningen, siger Andreas Skov Rasmussen.

Olierædikke er ikke bare olieræddike
Der er forskel på sorterne, vurderer Hans Henrik Pedersen, der er projektchef hos FRDK. En tydelig forskel er blomstringstidspunktet.

En hurtig og imponerende blomstring ser flot ud, men har ringe effekt.

– Det, der kommer let, går let. De sorter, der blomstrer hurtigt, er også de først til at visne, og det giver en ringe effekt hen over vinteren. Det gælder både dækning af jorden og opsamling af kvælstof, siger han.

De sent blomstrende sorter får typisk en lavere og bredere vækst og holder længere. Det betyder, at der er gang i kvælstofopsamlingen langt hen på vinteren.

De sent blomstrende sorter bliver ikke så høje, og stænglerne er derfor kortere.

– Det kan være en stor fordel, når man sår direkte, at man ikke har de lange stængler i marken, som kan give udfordringer for såmaskinen, siger Hans Henrik Pedersen.

ShopFRDk har vi gennem flere år både solgt sorter af olieræddike med sen blomstring og billigere sorter, der går hurtigt i blomst. Begge typer leveres også sammen med honningurt og dermed som en færdig MFO-blanding.

Foderradis i stedet for olieræddike
Som alternativ til olieræddike er foderradis blevet populær.  Denne omtales ofte ved sortsnavnet Structurator. Den er kendt for sin karakteristiske, tykke rod

– Foderradis er også sentblomstrende og har god dækkeevne også ved mindre udsædsmængde end for olieræddike, siger Hans Henrik Pedersen.

Kontrolleret rækkedyrkning med hjælpeafgrøder
Et andet fokusområde er det såkaldte kontrollerede rækkedyrkning.

– Der bliver arbejdet meget med rækkedyrkning i udlandet, blandt andet i Tyskland, fortæller Andreas Skov Rasmussen.

I forsøgsmarkerne er der sået raps på række. Rapsen er sået med en StripCat såmaskine, der har jordbearbejdet i striber med 50 centimeters mellemrum. Mellem raps-rækkerne er der sået hjælpeafgrøder, som blev skåret i jorden med en skiveskærssåmaskine inden rapssåningen.

Rapsen bliver inden Sund Jord-konferencen behandlet med en rækkesprøjte, så hjælpeafgrøden ikke sprøjtes ud ved behandling. Selve rækkesprøjten, som der findes et par stykker af på Sjælland og Falster, vil være udstillet på dagen.

Hjælpeafgrøder
Hjælpeafgrøde-blandingen består af fodervikke, Alexandrinerkløver, honningurt og hestebønner, der er udviklet af FRDK.

– Det er en hurtigvoksende blanding specielt udviklet til samdyrkning, fortæller Hans Henrik Pedersen.  

Formålet med hjælpeafgrøderne er primært at holde på næringsstoffer til rapsen, som så bliver frigivet, når den udvintrer.

Samtidig vokser hjælpeafgrøderne hurtigt op og skærmer rapsen mod jordlopper, og den hjælper med at vedligeholde Mykorrhiza-svampen i jorden, som ikke trives sammen med raps.