Efterafgrøder i majs giver gode sidegevinster

Udover at opfylde lovkrav henter efterafgrøder i majs også en række næringsstoffer til næste afgrøde og forbedrer strukturen i marken.
Cikorie
Man kan med fordel vælge en efterafgrøde med cikorie til sine majsmarker. Cikorie giver en god roddybde i efterafgrøden.

I mange majsmarker er der et lovkrav om etablering af efterafgrøder for at opsamle eventuelt overskydende kvælstof.

En god sidegevinst er, at efterafgrøder også opsamler andre næringsstoffer, der måtte være på vej ud af rodzonen. Gode efterafgrøder opsamler og indlejrer betydelige reserver til gevinst for de følgende afgrøder, når planterne nedbrydes.

Desuden er der stor effekt på jordstrukturen, når markerne holdes bevoksede mest muligt af året. En god jordstruktur forbedrer egenskaberne ved såbedstilberedningen, men letter også færdslen på markerne.

Græs er den bedste til at skabe en god struktur i overfladen, og den er også nem at etablere i majsen i forbindelse med en radrensning oftest i juni måned.

Hurtig i vækst
Til brug i majs på netop dette tidspunkt har ShopFRDK to gode blandinger. Den ene blanding (Efterafgrøde græs majs) er en blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs.

Den er hurtigt voksende og dermed velegnet til at så i majs, inden majsen lukker rækkerne. Den klarer fint at fremspire under majsen og være klar til at vokse, når majsen høstes.

Jordløsning og struktur i én blanding
Vil man gerne have en blanding, der går lidt dybere, kan et godt alternativ være en blanding med rajgræs og cikorie (Efterafgrødegræs majs m. rajgræs og cikorie). Cikorie har en pælerod, der vokser godt i dybden og dermed supplerer den godt græssets evne i de øverste jordlag.

Begge blandinger kan stadig fås i Shoppen, men bør snart bestilles, så de kan være fremme inden såningen.
Husk: Hvis du har problemer med at få onlinebestillingen til at fungere er du velkommen til bestille hos Søren Søndergaard på 53887550 eller bedst på mail: .

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.