Efterafgrødernes indhold af næringsstoffer

Der er stor fokus på efterafgrødernes optagelse og frigivelse af kvælstof; men også fosfor, kalium og andre næringsstoffer kan effektivt frigives af efterafgrøder. FRDK har gennem de seneste år taget klip af efterafgrøder og analyseret næringsstofindholdet i de forskellige arter.
Foderradis (Structurator) er kendt for sin fortykkede rod. Analyser viser, at den har stort indhold af både fosfor og kalium. Foto Januar 2021 ved Anne Arentoft. Odder.

En efterafgrødeblanding, der består af mange arter, vil gennemtrevle jorden over en længere periode. Er der særlige næringstoffer, man søger at optimere til afgrøden, så kan man vælge efterafgrødearter, der har højt indhold af disse. Et sådant fokus kan blive endnu mere interessant i takt med de stigende gødningspriser. En stor del af den fosfor og kalium, der importeres stammer fra Rusland og Hviderusland. Det kan sætte yderligere pres på priserne, hvis importen derfra ophører.

Analyser af enkelte arter
FRDK har de sidste fire år afprøvet og udviklet efterafgrødeblandinger. Vi har vi taget planteklip, hvor vi har målt indhold af de enkelte arter i blandingerne, og vi har fået analyseret for næringstofindhold i de vigtigste arter.
Planteklip er foretaget i slutningen af oktober og i starten af november. I tabellen herunder ses gennemsnitstal for indhold af næringsstoffer i seks arter, der opsamler kvælstof og i seks arter, der producerer kvælstof.

Næringsstofindhold af afgrødearter i planteklip foretaget i oktober og november.

Antallet af prøver fremgår af tabellen. Med det lave antal skal resultaterne tages med lidt forbehold

Foderradis (structurator)
Der er arter, der skiller sig ud herunder foderradise, der jo er tæt beslægtet med olieræddike. I den er fundet højt indhold af både fosfor, kalium og en række andre næringsstoffer. At indholdet er højere end i olieræddike kan skyldes, at den blomstrer meget senere. Den holder sig grøn længere og udvintrer desuden mere sikkert end olieræddike gør. Foderradis kan bruges i alle efterafgrødeblandinger. Så den kan tilsættes fx til de kendte 90/10 MFO blandinger med honningurt og olieræddike.

De kvælstoffikserende arter
Fosfor- og kaliumindholdet er ikke specielt højt i de kvæstoffikserende arter. Med undtagelse af lupin omsættes de dog meget hurtigt. Dermed kan de måske alligevel bidrage godt til den følgende afgrøde.
I tabellen herover er også angivet C/N forholdet. Arter med lavt indhold af kulstof i forhold til kvælstof omsættes generelt hurtigt.
I alle de kvælstoffikserende arter er fundet et højt indhold af mangan, hvilket kan være interessant.

Læs mere
Tilbage i 2016 havde vi besøg af Jill Clapperton – en af pionererne inden for dirkete såning og CA. Hun talte på sit indlæg om, hvilke efterafgrødearter, der hjælper bedst med næringstofforsyningen. Tabellen herunder er fra en artikel i FRDK nyt.

Tabel redigeret på baggrund af Jill Clappertons indlæg 2016 på Bramstrup.
Tabel viser blandinger, som Jill har fundet giver god frigivelse af næringsstoffer.

Læs artiklen fra FRDK nyt, Sept. 2016: Efterafgrøder som Gødningsfabrik

carbonfarm logo
CarbonFarm projekterne får støtte af GUDP

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.