Det pløjefri areal i Danmark er fordoblet

Det pløjefri areal er steget fra 11 til 22 procent siden 2016, og i alt 575.053 hektar dyrkes i dag uden ploven. En stigning, der ikke er slut endnu, vurderer formand for FRDK, Henrik Terp.
Henrik Terp
Henrik Terp inviterer indenfor på Sanderumgaard tirsdag den 7. november, hvor der er markdemo med fokus på efterafgrøder og direkte såning.

Flere og flere landmænd dropper ploven, når de dyrker deres marker. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i alt 575.053 hektar af den danske landbrugsjord nu dyrkes med minimal jordbearbejdning.

Det svarer til næsten en fjerdedel af det dyrkede areal i Danmark. Og antallet af pløjefrie arealer er steget til det dobbelte af, hvad det var i 2016.

– Det er fantastisk, hvor mange landmænd der begynder at se de mange muligheder i de pløjefri systemer, og det er en stigning, der kommer til at fortsætte, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK – Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark.


Det er en stigning, der kommer til at fortsætte

Formand for FRDK, Henrik Terp



Klimavenlig driftsgren
Den store stigning skyldes, ifølge formanden, blandt andet, at de pløjefri dyrkningssystemer har en positiv effekt på klimaet og biodiversiteten.

Ifølge FN’s fødevareorganisation FOA kan minimal jordbearbejdning forbedre klimaet ved at binde CO2 i jorden.

Samtidig viser en lang række udenlandske undersøgelser, at biodiversiteten er langt højere på de pløjefri dyrkningsflader.  

– Pløjefri dyrkning er helt klart den rigtige vej at gå i forhold til klima og biodiversitet, siger formanden.

Pløjefri dyrkning er helt klart den rigtige vej at gå i forhold til klima og biodiversitet

Formand for FRDK, Henrik Terp


Landmanden får bedre økonomi
Men det er ikke kun det grønne regnskab, der går i plus, når landmanden sælger ploven. Det går landmandens eget regnskab også.

– Det er en stor økonomisk gevinst forbundet med at gå over til pløjefri dyrkning, fordi landmanden har langt færre omkostninger til brændstof og timeløn, når han ikke pløjer. På store bedriften kan man oftest spare en årsløn, når ploven sættes ud, siger formanden.


Tankegangen skal ændres
Den store stigning viser, at flere og flere landmænd har mod til at kaste sig ud i en ny dyrkningsform.

– Jeg ser ingen grund til at fortsætte med at pløje, og flere og flere finder nu ud af, at det ikke er så svært at køre med reduceret jordbearbejdning. Det sværeste er at omstille sin tankegang, når den først har været sporet ind på pløjning, siger formanden.


Se de nye tal HER

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.