Dansk markdemo ser dagens lys

Dansk Maskinhandlerforening har arrangeret en stor, samlet markdemo den 13. og 14. juni ved Lunderskov. Der er fokus på jordbearbejdning, så-teknik og præcisions-sprøjtning. FRDK udstiller biologisk jordbearbejdning med efterafgrøder.
Dansk Markdemo 2023

Maskinbranchen har længe haft et ønske om at samle de mange mindre og individuelle markdemonstrationer til én samlet større markdemonstration.

Det sker nu, hvor Dansk Maskinhandlerforening arrangerer Dansk Markdemo.

Dansk Markdemos formål er, at vise maskiner og redskaber i deres rette element til både den professionelle bruger og hobbylandmanden. Demoarealet på cirka 32 hektar vil være en kombination af fremvisning af maskiner, der ikke kører demo, og områder hvor der er mulighed for at køre demo.

I samarbejde med Kolding Herreds Landboforening vil der også blive anlagt forsøgsparceller for at vise forskellige tekniske løsninger i praksis.

FRDK udstiller efterafgrøder
I de pløjefri dyrkningssystemer er der fokus på så lidt bearbejdning som muligt og nødvendigt. Derfor er efterafgrøder en stor del, fordi de blandt andet kan bidrage til løsning af jorden med særlige arter, der har kraftige pælerødder nedad og arter, der har fine og talrige forgreninger ud til siderne.

Det viser FRDK, når de deltager på dansk markdemo.

– Vi vil gerne vise, hvor gode muligheder der er for at bearbejde jorden med efterafgrøder i stedet for ploven og desuden få en række andre fordele såsom kvælstofopsamling, mere organisk materiale i jorden og generelt en sundere jord, siger FRDKs efterafgrødeekspert Søren Søndergaard.

Dansk Markdemo 2023

  • Gelballevej 44, 6640 Lunderskov
  • 13. juni kl. 9.00 til 20.00
  • 14. juni kl. 9.00 til 16.00
  • Der opstilles bespisningstelt, hvor der kan købes mad og drikkevarer
  • Se mere på www.markdemo.dk

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.