Når Christian Bramsen skal give sin vinterhvedemark kunstgødning i år, bliver det med tredive kilo N mindre i gødningssprederen pr. hektar.
Han er nemlig vært for en afprøvning af biostimulanten BlueN fra Corteva, der kan få planten til selv at producere en del af det kvælstof, den har brug for.
– Vi ved, at midlet virker, men vi fik det først i hænde sidste år her i Danmark, og i år skal vi ud at teste det i storskalaforsøg og lære at bruge det, siger produktkonsulent hos Corteva, Gitte Skovgaard.
Hun oplyser, at der er flere erfaringer med produktet i blandt andet Tyskland og Polen fra 2022, hvor midlet har vist stor effekt.
Planter bliver kvælstoffikserende
Biostimulanten BlueN er en bakterie, som sprøjtes ud på planterne med marksprøjten, når planterne har en vis bladmasse.
BlueN kan bruges primært i korn, majs, raps og kartofler, samt en lang række andre afgrøder.
– Ved at tilføre bakterien på bladet får vi planten til at lave den samme proces i bladet, som bælgplanter gør ved roden. De opsamler kvælstof fra luften og giver det videre som ammonium til planten, forklarer Gitte Skovgaard.
Gav i gennemsnit 114 kilo korn mere og et højere proteinindhold
Sidste år afprøvede Corteva deres nye biostimulant i 21 forskellige, mindre forsøg i Danmark og de baltiske lande.
Her supplerede man en fuldgødsket afgrøde med BlueN.
– I to tredjedele af forsøgene gav BlueN et positivt merudbytte på i gennemsnit 114 kilo korn. Det bedste resultat var hele 530 kilo korn mere, fortæller Gitte Skovgaard.
Men en ting er de højere udbytter. En anden ting er det øgede proteinindhold i kernerne.
– Vi så også, at der var et højere proteinindhold i kernerne. Et indhold, der svarer til, at vi havde givet afgrøden 20 kilo kvælstof mere pr. hektar, siger produktkonsulenten.
Sparer penge og kemi
Hos Christian Bramsen laves der i år afprøvning både med fuldgødskning plus BlueN samt 30 kilo N mindre plus BlueN.
Christian Bramsen kan godt lide ideen om at spare på tildelingen af kunstgødning. Ikke alene for at spare penge, men også fordi han hellere vil bruge biologi end kunstgødning til at gøde sin mark.
– Jeg kan godt lide ideen om, at marken kan køre selv ved hjælp af biostimulanterne. Jeg er helt sikker på, at de biologiske produkter får en plads, og jeg vil da hellere bruge biologi end kemi, hvis jeg kan, siger han.
Christian Bramsen driver 225 hektar ren planteavl med vårbyg, hestebønner, vinterraps og vinterhvede på en JB7 lerjord. Jorden har været drevet pløjefrit siden 2008, og i 2020 gik han over til conservation agriculture.
– Min filosofi er, at landbruget skal drives med mindre input, siger han.
Brugen af biostimulanter, der kan reducere inputtet, passer godt ind i den filosofi.
En bæredygtig fremtid
Gitte Skovgaard spår ligesom Christian Bramsen de biologiske produkter en stor fremtid.
– BlueN er det første biologiske produkt, Corteva lancerer, men det er kun den spæde start. Fremtiden er biologi, for landbruget skal tale ind i en bæredygtig udvikling. Nu er proppen af flasken, og udviklingen kommer til at gå rigtig stærkt, siger hun.
”Sammen bliver vi klogere”
Hun glæder sig til at få flere erfaringer med produktet ude fra landmændene, og hun opfordrer alle, der har lyst, til at teste produktet.
– Sammen bliver vi klogere, siger hun og fortsætter:
– Man behøver jo ikke bruge det på hele sit areal, men man kan teste det på nogle arealer. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at være nysgerrige, siger hun.