Foto: Marcus Willert

Fra England (Lamport projektet) er den vigtigste anbefaling at dyrke vårsæd flere år i træk på arealer med stort tryk af agerrævehale.

Direkte såning, hvor man undgår at begrave nye frø, har i England desuden hjulpet flere landmænd ud af deres mareridt med ”black grass”. Det anbefales at kombinere direkte såning med faste kørespor (CTF).

I svenske forsøg har man haft held med falsk såbed kombineret med kemisk bekæmpelse. Harving skal absolut være overfladisk, så man undgår at begrave frøene. Frø af agerrævehale har imidlertid spirehvile, og denne spirehvile afhænger af vejrforholdene i vækstsæsonen. Spirehvilen er længst efter en fugtig vækstsæson, hvor det så ikke er muligt, at få en tilstrækkelig andel af frøene til at spire ved et falsk såbed.

Graf, der viser andel af agerrævehalefrø, der spirer efter et stigende antal dage. Frø spirede hurtigst i 2018 og langsomt i det våde år 2017. Fra Jordbruksverkets Ögrasbrev nr 17, 12, august 2019

Yderligere information om integreret bekæmpelse af agerrævehale.

Fra Sverige:

• Marcus Willert: Kort notat udarbejdet til konsulenttur i Danmark juli 2019 (Svensk)
• Marcus Willert: ”Integrerad bekämpning av renkavle – infomateriale” Samling af 95 slides fra 2016
• Hushållningssälsapet 2016: Diskussionsforum om integrerad bekämpning av renkavle

Fra England:

• Agrovista (Benyt menu “Reserach and development”
• Crop production magazine: Research briefing – Lamport blackgrass trials, maj 2019
• Project Lamport -the journey continues. Agrovista Nyhedsbrev nr 16, 2018