Historie er opdateret 19. januar 2021 med flere billeder. Se nederst

Forskerne fra Pensylvania målte kun i jord fra de øverste 10 cm. De målte lige efter, at marken var blevet afgræsset og målte derudover også i områder af marken, der var afgræsset to uger tidligere. De målte fire parametre:

• Massefylde (tæthed af jorden)
• Evne til at vand kan infiltrere jorden
• Stabilitet af aggregater, der nedsænkes i vand
• Respiration (omsætning i jorden)

Her vil jeg blot vise grafer med målinger, som forskerne lavede i de fem marker. Jordtyper for de fem marker er givetvis forskellig. Afgrøder og efterafgrøder var også forskellige. Se forklaring under graferne.

Øget respiration
For uddybende forklaringer vil jeg henvise til den korte artikel fra Pensylvania. Jeg vil blot kommenterede respiration, hvor det ses, at der generelt sker mere i jorden efter en afgræsning og specielt to uger efter afgræsningen. Respiration betyder mikrobiel omsætning, der både sikrer frigivelse af næringstoffer og samtidigt medvirker til dannelse af stabile kulstofforbindeler. Samtidig betyder respiration dog også, at kulstof fordamper fra jorden.

Man kan som forskerne kun gisne om årsag til den større respiration, men efterafgrøder, der får lov at stå, vil på et tidspunkt standse væksten og danne frø. En afgræsning skubber planterne tilbage i den vegetative fase, hvor de igen vil pumpe kulstof ned i jorden. Det er dog vigtigt, at planter ikke gnaves helt ned, for så vil det tage lang tid, før de igen opnår en god vækst

Resultater fra målinger fra Pensylvania:

De fem marker

Markerne blev afgræsset flere gange i løbet af vinteren med 2-3 ugers mellemrum. For marken “Franklin1a” skete målinger dog allerede i september. Køerne afgræssede hver gang mindre end halvdelen af plantematerialet i marken

Afgrøder og efterafgrøder:

• Franklin1a.: Målinger foretaget d. 19, september 2019. Hvede med efterafgrøderne: olieræddike, øjenbønne (cowpea), sorghum/sudangræs, solsikker,

• Franklin1b: Målinger 20. april 2020: Ensilagemajs med triticale som efterafgrøde

• Franklin2: Målinger 20. juni 2020: Ensilagemajs med blodkløver og rajgræs som efterafgrøde

• Adams1: Målinger 20. maj 2020: Ensilagemajs med hvede som efterafgrøde

• Adams2: Målinger 20. juni 2020: Havre med hvede som efterafgrøde

Anbefalinger vedr. afgræsning

• Afgræsning bør været kortvarig (1 eller 2 dage).

• Når køer eller får har ædt ca. halvdelen af biomassen, skal de flyttes til en ny del af marken.

Flere CA landmænd rundt i Europa og i Verden peger på kortvarig afgræsning (mob grazing) som et væsentligt supplerende tiltag, for at få gang i jorden og for at opbygge stabile kulstofforbindelser.

Afgræsning af efterafgrøder i DK

Jeg er ikke ekspert på lovgivning om efterafgrøder, men ingen har modsagt mig, når jeg har foreslået, at lovpligtige efterafgrøder kan afgræsses, når de lovligt kan sløjfes (sidst i oktober). For frivillige efterafgrøder bør der ikke være hindringer for, hvornår afgræsning kan starte. Der er også regler, der skal overholdes vedr adgang til overdækkede arealer, når der afgræsses om vinteren.

Jeg ved, at flere FRDK medlemmer har prøvet at afgræsse efterafgrøder, og jeg hører gerne jeres erfaringer med dette. Send gerne billeder.

Hør og honningurt er lækkerbidskener

Jens Erik Pust er i år ved Bjerre/Juelsminde vært for et FRDK efterafgrødeareal, der alene omfatter frivillige efterafgrødeblandinger. Først i november sendte Jens Erik en lille flok køer ud i halvdelen af marken. Der var rigeligt foder og køerne fik lov at gå i marken et par uger.

Det var interessant at se hvilke blandinger og arter, som køerne foretrak. Hør er en fiberplante, men i de tidlige stadier er den åbenbart meget attraktiv som foder. Yderst i marken var udsået to blandinger leveret af KWS. Parcellere var domineret af hør, der udgjorde hhv. 37% og 47% vægt i de udsåede blandinger. Denne yderste del af marken var stort set græsset ned, og køeren havde strakt sig under hegnet for at få mest muligt med. I de øvrige parceller havde køerne primært nappet de friske skud af olieræddike og af andre arter. Honningurt var dog også eftertragtet.

Så vil du afgræsse efterafgrøder næste år så husk at blande hør i. Hør burde også være en lovlig art i lovpligtige efterafgrødeblandinger.

Det bliver interessant at se, om afgræsningen vil have en synlig effekt på afgrøden næste år.

Bag et hegn bagerst i billedet ses efterafgrøder, der ikke er afgræsset. Billeder er taget d. 20. november 2020

Køer skal gerne flyttes ofte, så de ikke ødelægger måtten af efterafgrøder

Afgræsning med får på Barløsegård
Tilføjet 19. januar 2021

På Barløsegård ved Assens har de i vinter lavet aftale med en lokal fårehyrde om, at fårene han afgræsse efterafgrøderne. Marken er opdelt i store blokke, og siden november har der været mellem 80 og 150 får i marken. Efter ca tre uger er fårene flyttet til en ny blok.
Fårene blev desuden brugt efter høst til at holde frøgræsmarken nede.

Lær mere om dette.

• Duiker (2020) Intensive Grazing Management of Cover Crops for Soil Health, PennState Extension, artikel på hjemmeside (beskrivelse af forsøget)

• Cover Crops Strategies Podcast, Dec 2020: Grazing Covers a Win-Win for Growers, Livestock Producers

• God gratis e-Bog: “Soil Health in Field and Forage Crop Production” af Duiker (samme forfatter fra Pensylvania) Se nyhed på frdk.dk fra 2017

• “Fransk pioner råder til øget diversitet”. Se nyhed på frdk.dk fra 2019