De pløjefri landmænd har en stor klimafordel, for dyrkningsformerne uden plov mindsker udledningen af CO2. Og det skal de belønnes for.

Det var det enkle budskab, som formand Henrik Terp, næstformand Kaare Larsen og bestyrelsesmedlem Leo Bajlum havde med, da de i sidste uge var på besøg hos Thor Gunnar Kofoed på Axelborg.

Reduceret jordbearbejdning er en klimaløsning

Handelsfirmaet Agreena arbejder på at kunne sælge klimaindsatsen på de pløjefri arealer som klimakreditter, og forskerne har langt om længe anerkendt, at CA-systemet har en positiv klimaeffekt.

Lægger man reduktion af CO2, brændstofreduktion og lattergas sammen bliver det til i alt cirka 2,6 ton klimagasser pr. hektar om året i gennemsnit.

– Hvis bare 1 million ud af de 2,6 millioner hektar, der drives i Danmark, lægges om til CA, vil det give en reduktion på 2,6 millioner ton om året– næsten en tredjedel af det reduktionsmål, der er sat op for landbruget inden 2030, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Har Danmarks største solfanger

Han understreger, at der oveni CO2-lagringen skal lægges, at landmandens planter hvert år tilbageholder store mængder CO2.

– Vores marker er Danmarks største solfanger. En hvedemark opsamler 18,5 ton om året. Det bliver først udledt igen, når danskerne forbruger vores korn, mælk og kød, siger han.

Klimalandmanden skal belønnes

Mange landmænd har derudover vådområder, som, hvis de tages ud af drift, kan mindske CO2-udledningen med op til 40 ton CO2 pr. hektar om året. En CO2-reduktion, der også gerne skulle udløse muligheden for at sælge klimakreditter.

– Vi er forpligtede til at være med til at løse klimakrisen, og vi har evnen. Men vi skal belønnes for det. Blandt andet gennem muligheden for at sælge vores klimakreditter på et frit marked til højestbydende. Vi må så håbe, at det er vores andelsselskaber, der kommer med det højeste bud, siger han.

Formanden håber også på, at lovgiverne medregner klimaindsatserne, når de laver ny lovgivning på klimaområdet.