Temadagen efter årets generalforsamling omhandlede gødskning og herunder også efterafgrøder. Som opvarmning til dette, blev de ca 100 tilhørere dog først introduceret til bæredygtighed i landbrugsproduktionen. Det er et spændende emne, der ikke er så simpelt, som det nogen gange fremstilles.
Præsentationer fra fagdag om gødskning
Indlæg vedr. bæredygtighed i landbruget. v, Markus Frank BASF
Tilpasning af gødningsstrategier til reduceret jordbearbejdning. 15 års erfaringer med minimal jordbearbejdning og Cultan gødskning (svovlsur ammonium gødning).
v. Christoph Bommes, ppm Agrarberatung, Niedersachsen, Tyskland
CULTAN gødskning, Muligheder og perspektiver. Landmand, Henrik Juul Jensen, Haslev
Efterafgrøder og jordstruktur. -De nye regler om kvælstof. v. Søren Søndergaard, Vestjysk Landboforening
På vej mod optimal gødskning. v. Bente Andersen, Plantekonsulenten
Projektemner. -Hvad er vigtigt at arbejde videre med? – Hvilke muligheder er der? v. Hans Henrik Pedersen, FRDK
Baggrund for temaet.om gødskning
I mange danske jorder er humusindholdet på et kritisk lavt indhold. Det forværres ved intensiv jordbearbejdning, og når halmen fjernes. Der kan ikke opbygges humus uden kvælstof. Kvælstoffikserende afgrøder i balance med kvælstofopsamlende afgrøder, og efterafgrøder er den bedste måde at sikre produktive jorder med stigende humusindhold.
Tabet af kvælstof og andre næringsstoffer til omgivelserne reduceres ved overgang til pløjefri dyrkning specielt på marker, der er udsat for erosion. Hvis markerne er bevoksede i efterårs- og vinterperioden, vil tab af næringsstoffer også reduceres.
Placering af gødning og timing er vigtige parametre til at sikre, at afgrøden får nytte af den tilførte gødning. Erfaringer fra Tyskland viser, at vi kan styrke afgrødernes robusthed og mindske modtageligheden for sygdomme, hvis man undlader at tilføre kvælstof i nitratform.