Landbruget er igen under beskydning for udledning af næringsstoffer. Det er bemærkelsesværdigt, at beskyldningen nu går på et overforbrug af næringsstoffer.

For det første bør det ikke være muligt med det kontrolsystem, landmanden er underlagt, og for det andet er der ingen landmand, der vil tildele flere næringsstoffer end nødvendigt.

Men der er ingen tvivl om, at der kan komme næringsstoffer fra landbrugsjorden ud i vandmiljøet, og det skal landbruget gøre alt for at undgå.

Erosion giver fosfortab
En af de helt store problemer er erosion. Erosion transporterer jordbundet fosfor, og det øger risikoen for udvaskning. I denne vækstsæson med ekstreme nedbørsmængder har erosion været et problem mange steder.

Dog har problemet været markant mindre hos pløjefri landmænd.

– Erosion er en af de største negative effekter ved pløjning, som ødelægger jordens stabilitet og gør den mere udsat for at skylle væk, siger Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Mindre jordbearbejdning giver mindre risiko for kvælstoftab
Men det er ikke kun fosfor, den pløjefri jord holder bedre på.

Det er kendt viden, at jordbearbejdning stimulerer kvælstof-mineraliseringen.

– Jo mindre stimulering af kvælstof-mineraliseringen jo mindre risiko for tab af kvælstof, siger Annette Vibeke Vestergaard,

Lavere forbrug giver lavere udledning
En del af den reducerede jordbearbejdning er brug af efterafgrøder. Også ud over hvad der er lovpligtigt. Der er altid efterafgrøder før vårsæd i conservation agriculture, og næsten alle pløjefri landmænd bruger også den praksis.

Den konsekvente brug af efterafgrøder akkumulerer mere organisk stof i jorden, og over tid vil det betyde, at der er mindre brug for gødning.

Det har formand for FRDK, Henrik Terp, selv oplevet på sin bedrift, der drives efter principperne i conservation agriculture.

– På en god lerjord, hvor kvoten er mellem 130 og 140 kilo N er jeg nede på at bruge mellem 90 og 110 kilo i en vårbygmark. Og endnu mindre i kartofler, fortæller han.

Derfor har han i nogle tilfælde også valgt nedsat kvælstofkvote fremfor efterafgrøder, så han har haft større frihed til at placere efterafgrøderne dér, hvor han helst vil have dem.

– Reduceret jordbearbejdning er en plantefaglig schweizer-kniv. Den løser utroligt mange problemer for os, herunder afdræning, bæreevne og alle de andre positive effekter på biodiversitet, tidsbesparelse med mere, siger han.

Sunde planter optager flere næringsstoffer
I det pløjefri system er der en bedre jordstruktur med en bedre afdræningsevne. Den gode jordstruktur giver planterne god mulighed for en kraftig rodudvikling.

I en våd vækstsæson som den seneste har pløjefri dyrkning virkelig vist sit værd.

– Planter vokser bare bedre i en sund jord, og især under udfordrende forhold som i år, hvor der mange steder i bearbejdede jorder har været bare pletter, hvor der ingen planter har været til at samle næringsstofferne op, siger Annette Vibeke Vestergaard.