En stiv JB7 lerjord vil ofte blive mere porøs og lettere at have med at gøre ved at droppe ploven og bruge halm og efterafgrøder til at forbedre jordens struktur.

Det var også, hvad Torben Bay, Karlslunde tæt ved København, oplevede for mange år siden, da ploven blev droppet. Han har selvfølgelig også brugt efterafgrøder i bestræbelserne på at forbedre jorden.

Det er også gået godt for vinterafgrøderne efter minimal jordbearbejdning efter tillempet CA principper.

Forskel på effekten af harvning
Men vårbyg har været svært at få til at give tilstrækkeligt udbytte. Torben Bay har derfor forsøgt med harvning i 15 centimeter med en meget smal tand, og han har selvfølgelig haft marken delt i to for at have et reelt sammenligningsgrundlag.  Der var en udbytteforskel på 1,5 ton.

Det skal understreges, at har man gode udbytter, skal man nok ikke forvente en forbedring ved dybdeharvning, hvorimod lave udbytter på jorde, hvor forventningen er større, kan have gavn af harvning. Husk dog at jo dybere man går ned, jo smallere skal tanden være. 

Bemærk også at der ofte er stor forskel på jorden fra område til område. Derfor kan denne erfaring ikke bredes ud til alle. Anvend et spyd og en spade til at vurdere, om der er behov for dyb løsning.

Bevaring af den løse jord
Målet efter en succesfuld løsning er at bevare jorden i den nye gode tilstand. Til dette formål har Torben Bay udsået FRDK Sund Jord-løsning. Denne blanding indeholder boghvede, honningurt, blå bitter lupin, olieræddike og strukturator.

En alsidig blanding, der både indeholder bælgplanter til dannelse af kvælstof og planter til opsamling af kvælstoffet. Som noget vigtigt er lupin, olieræddike og strukturator gode til at gå dybt ned og derved forbedre den næste afgrødes muligheder for at komme godt ned. Alle arter i blandingen er også meget velegnede til at fastholde en løsnet jord i en forbedret struktur.

Gødning til næste afgrøde
Torben Bay såede efterafgrøderne den 3. august og brugte 31 kilo af blandingen, der er beregnet til udsås i mængder fra 30 til 50 kilo pr. hektar.

Efterafgrøderne er vokset rigtig godt til, og det er en fornøjelse at iagttage, hvordan insekterne boltrer sig i de mange blomstrende planter på marken. 

Ved at grave lidt i marken ses kæmperødder af strukturator og mange knoldbakterier på lupin. Torben Bay forventer, at maltbyggen til næste år kan nøjes med 90 kilo kvælstof efter de gode efterafgrøder, der naturligvis får lov at stå vinteren over. Det er vigtigt for at undgå at tabe den opsamlede kvælstof.

Desuden holder de levende planter jorden aktiv ved, at der stadig kommer energi ovenfra ned til mikroorganismerne i jorden.

Har du nyt fra efterafgrøderne?

Vi hører gerne fra jer medlemmer om jeres erfaringer med efterafgrødeblandinger og efterafgrøder generelt.
Send en mail til Anne Kjærsgaard Krogh på med tekst og foto eller ring på telefon 3066 0220.