Hvis man vil have alle de fordele, der er ved efterafgrøderne, skal de etableres omhyggeligt og sikkert.

Efterafgrøder, mellemafgrøder, fang-afgrøder eller grøngødning er betegnelser, der kan bruges om afgrøder, der bruges til at opfylde vækst-tomrummet, der er mellem de forskellige hovedafgrøder.

Efterafgrøder har en meget vigtig indirekte virkning ved at holde liv i jorden. Det sker ved at fange kvælstof, der er på vej ned i jorden, ved at binde kvælstof fra luften, som bruges i opbygning af plantemasse, og ved at optage CO2 fra luften og derved opbygge kulstof i jorden.

Desuden vil en vedudviklet efterafgrøde konkurrere meget mod ukrudt.

Hvis disse gode formål skal udnyttes bedst muligt, er det vigtigt, at der fokuseres på en god etablering. Jo tidligere des bedre for at udnytte solens stråler bedst muligt.

Spredning og harvning er sikrest ved tidlig høst
Har man afgrøder, der kan høstes senest i begyndelsen af august, er den sikreste metode en udspredning samtidig med en meget øverlig harvning i maksimalt 1 til 2 centimeters dybde.

En elspreder, der er monteret på harven, så frøene fordeles i hele bredden, og bliver dækket med lidt jord, er god til opgaven.

Hvis harven har en pakvalse bagerst, der pakker jord sammen om frøene, er det en god og sikker metode.

Udspredning før høst ved sen høst bør overvejes
Bliver høsten sen, er det værd at overveje udspredning 2 til 3 uger før forventet høst. Da der på dette tidspunkt køres i plejesporene, der ofte ligger med 24 til 36 meters afstand, er det vanskeligt at fordele frøene godt nok i hele bredden. Særlig udfordrende er det at sprede blandinger, som ofte består af arter med forskellige størrelser frø.

Den bedste løsning på store afstande er nok at montere en fordeler foran på traktoren, der fordeler frøene i rør, som løber om til en spredebom monteret med spredeplader. Disse plader kan normalt fordele frøene fint med en afstand på 3 til 4 meter mellem hver. En anden løsning kan være at montere elspredere for hver 6 til 8 meter på spredebommen.

Husk at hæve bommen godt op for at opnå den gode spredning.

Snegle er en udfordring ved spredning før høst i år
De våde vejrforhold, vi har haft det sidste år, har givet agersnegle gode betingelser, og hvis det våde vejr fortsætter helt til høst, må vi forudse store udfordringer med sultne snegle. Her er metoden med udspredning før høst risikabel, da snegle har god beskyttelse af afgrøden, der forhindrer sollyset i at nå ned. Der er også meget mindre udtørring i bunden af en stående afgrøde. Udspredning af sneglekorn sammen med frøene er naturligvis en mulighed, men jeg er usikker på effekten.

Gå ud i marken og tjek den for snegle, inden du beslutter spredemetoden.

Hvis der er ukrudt i bunden af afgrøden ved udspredning af frø, lykkes spiringen også meget sjældent, da det kan være vanskeligt for frøene at komme ned i bunden.    

Hvis du har en strigle og helst ikke vil harve en stubmark, kan 1 til 2 overkørsler med en strigle efter spredning af frøene give en god fremspiring og samtidig være meget virksom mod sneglene.