Humlesneglebælg

Nedadliggende medlem af ærteblomstfamilien med mange forskellige anvendelsesmuligheder.

Den kan undersås i vårsæd, anvendes som dæksæd, som partner i efterafgrøder til foder eller overvintring, og så er den god til insekter og som vildtføde.

Humlesneglebælg er en nedadliggende et- til toårig, kvælstoffikserende plante, der giver et godt jorddække. Den kan undersås i vårsæd, anvendes som dæksæd, som partner i efterafgrøder til foder eller overvintring, og så er den god til insekter og som vildtføde. Da den er kvælstoffikserende, indgår den som regel i blandinger til grønfoder og hø. Den giver et til to slæt af værdifuldt foder, men yder ikke så stort et udbytte som lucerne, selv om foderværdien er tilsvarende. Arten giver ikke trommesyge hos kreaturer og har få sygdomme og god selvfordragelighed. Dyrkningspause på tre år anbefales dog, hvis den dyrkes som renafgrøde. Sneglebælg kan holde sig i kultur ved selvsåning.   Jordbundskravene ligner lucernes, da jorden gerne skal være neutral til kalkholdig. Sneglebælg kan dog trives på fattigere jord. Forskellige sorter stiller forskellige krav til jordens surhedsgrad. Den er mindre varmekrævende end rødkløver og lucerne. Den tåler kulde og kølige voksesteder og er moderat skyggetålende. De fleste sorter har god tørkeresistens. Vinterfastheden afhænger meget af udsædstidspunkt.   Sneglebælg giver et tæt bunddække helt frem til blomstring. Under blomstringen forlænges skuddene og går i leje. En tynd bestand lysner og forurenes da let med ukrudt. Udsåninger før Sankt Hans blomstrer efter tolv–fjorten uger ved en højde på tredive til fyrre centimeter. Udsåninger efter midten af august overvintrer usikkert. Det samme gælder planter, som har gennemført blomstring. Ved udsåning før første juli blomstrer sneglebælg, og visner i løbet af vinteren, hvor planterne danner et tyndt dække af seje, forveddede stængler. Udsåninger i juni overvintrer usikkert, men udsåninger efter første juli overvintrer.   Pakningsstørrelse: 10 kg Pris pr. kg: 88,45 kr. ekskl. moms og fragt Udsædsmængde: 15-20 kg/ha i renbestand TKV: ca. 1,9 gr Sådybde: 1 cm Sort: Ekola/Virgo Latinsk navn: Medicago lupulina

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.